Hvorfor anvender statsfinansierede uddannelses- og kulturinstitutioner sig af uigennemskuelige forkortelser som SMK, CBS, INT, STX, PLC og SFI?

Den videnskabelige betegnelse for forkortelsesord er akronymer. Ordet akro er græsk og betyder yderst, og et akronym er et kunstord, der er skabt ved at kombinere de yderste bogstaver af flere ord til nye ord eller navne.

I den kommercielle verden arbejder man med registrerede varemærker, som tilhører et konkret firma, og som ingen andre må bruge, og her har akronymer i over 100 år spillet en ikke uvæsentlig rolle.

Nogle af Danmarks ældste og mest succesrige private, kommercielle virksomheder anvender forkortelser som varemærker. Det gælder f.eks. B&W Burmeister & Wain (1843), ØK Det Østasiatiske Kompagni (1897), ISS International Service System (1901) og BT Berlingske Tidendes formiddagsavis (1916), og senere kom der lidt mere avancerede akronymer til som f.eks. Lego Leg godt (1932), Vestas (Vestjysk-stålteknik a/s) (1945) og føtex fødevarer og tekstiler (1960), og i dag anvendes der ofte også tegn og tal i akronymerne som f.eks. i B&O Peter Bang og Svend Olufsen (1925), 7-Eleven og Pasta2go.

Akronymer har i sig selv ikke nogen betydning, men de har den store fordel, at de er korte, kan bruges over hele verden og ikke går af mode. Et internationalt kendt akronym er mange penge værd.

New Public Management

Poul Schlüter var i sin tid som statsminister optaget af nogle økonomiske teorier, som senere fik navnet New Public Management (NPM). Ifølge NPM skulle statslige institutioner ikke opfattes som statiske statsbærende institutioner, men være dynamiske aktører, der udviklede landet og ved at sætte de statslige institutioner i en stadig indbyrdes konkurrence skulle have incitament til at udvikle nye arbejdsmetoder og indgå i samarbejde med både offentlige og private institutioner. Et offentligt bibliotek skulle f.eks. ikke bare være et lokale med en samling bøger, man kunne låne med hjem, hvis man gad, men et dynamisk videnscenter, og Danmarks Biblioteksskole blev derfor omdøbt til Institut for Informationsstudier, og flyttet ud på Københavns Universitet Amager, og ved at italesætte det som INT blev intentionen om et tættere tværfagligt samarbejde gjort tydeligt.

Forkortelserne vælter frem

Som en følge af at institutionernes område omdefineres, at institutionerne lægges sammen med andre lignende eller anderledes institutioner, må der nye navne med tilhørerende forkortelser til.

Tidligere var der forskel på studentereksamen og eksamen fra handelsskoler. Nu kaldes begge dele studentereksamen, men de officielle forkortelser passer ikke altid til navnet på den konkrete eksamen: STX (studentereksamen), HHX (merkantil studentereksamen) eller HTX (teknisk studentereksamen). Handelshøjskolen har skiftet navn til Copenhagen Business School, men bruger udelukkende forkortelsen CBS, og her kan man bl.a. studere SPRØK, som er en uddannelse med både sproglige og økonomiske fag. Det lyder professionelt, men må på ingen måde blandes sammen med professionshøjskolerne, der i dag kaldes VIA Universities, hvis de ligger i Jylland og Campus, hvis de ligger på Sjælland.

SMK

Hvor let det var, at få Danmarks nationalgalleri og landets vigtigste museum for billedkunst Statens Museum for Kunst reduceret til forkortelsen SMK i 2008 fortalte museets tidligere direktør, Allis Helleland, forklarede 11 år senere i et interview i Kristeligt Dagblad:

”Vi begyndte at bruge SMK, fordi det var en trend på det tidspunkt i især erhvervskredse. Vi syntes, det lød frisk, og brugte det elektronisk allerede.” KrD 7.10.2019.

SMK er hverken til at forstå eller huske, men det er kort og udgør en tæt lille grafisk blok, og det er derfor i tråd med sin brandingsfikserede samtid.

Hyppige skift undergraver gennemskueligheden

I modsætning til erhvervslivet, hvor man forsøger at holde et veletableret akronym gennem mange år, er der en ret høj grad af ustabilitet i statens anvendelse af forkortelserne.

Socialforskningsinstituttet blev fra oprettelsen i 1964 og frem til 2007 kendt under forkortelsen SFI, men herefter blev navnet ændret til det noget mindre håndterlige Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Forkortelsen SFI blev imidlertid bibeholdt. I 2017 blev SFI lagt sammen med KORA, Det Nationale Institut for kommuners og Regioners Analyse og Forskning, og resultatet blev VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. VIVE er imidlertid en falsk forkortelse, for selv om det skrives med store bogstaverer og erstatter forkortelserne SFI og KORA, er der tale om det franske vive, at leve.

De mange skift af forkortelser gør det til en overordentlig kompliceret affære at finde rundt i de statslige institutioner og deres virksomhed.