Den Danske Sprogkreds

Year

2019

Den 8. december: At være røvsyg

Et at de mest frekvente ord i det danske sprog er ordet røv. Ordet kan optræde alene eller i en uendelig mængde sammensætninger. I Retskrivningsordbogen kan vi finde sammensætningerne røvbalde, røvhul, røvrende og røvtur, hvor ordet har sin oprindelige betydning… Læs mere →

7. december: Hvorfor lyder det bedre at sige fugl og fisk end fisk og fugl?

Det danske sprog er rigt på ordpar, hvor ord med samme forbogstav eller samme vokallyd optræder i en fast rækkefølge. Vi kan ikke i huj og hast finde hoved og hale på problematikken, men hvis vi prøver at arbejde i… Læs mere →

Den 6. december: At bøje noget i neon

Udtrykket at bøje noget i neon betyder at forklare noget meget pædagogisk. Det har eksisteret i det danske sprog siden midten af 1960erne og bruges ret hyppigt. Det har imidlertid en lidt uheldig klang, og en lærer bør nok undlade… Læs mere →

5. december: At gøre en myg til en elefant

Hvor nogle faste udtryk udelukkende er knyttet til et bestemt sprogområde, findes andre i mange forskellige sprog. Udtrykket at gøre en myg til en elefant er ganske gammelt i Danmark, og det bruges når en person blæser noget, der er… Læs mere →

4. december: At have jahatten på

At have ja-hatten på er et nyt og kreativt udtryk i det danske sprog. Jahatten fylder ifølge Den Danske Ordbog 13 i år, for det er første gang registreret i 2006, i 2008 fik det en lillebror, nejhatten og måske… Læs mere →

Ludvig Holberg forsvarede brugen af fremmedord i det danske sprog

I dag, den 3.12.2019, ville vores store dansk-norske dramatiker, Ludvig Holberg, være fyldt 335 år, hvis han altså ikke var død i 1754. Holberg elskede det danske sprog og var fuld af foragt for snobberi for fremmede sprog, hvad han… Læs mere →

3. december: At gøre sine hoser grønne

At gøre sine hoser grønne er et gammelt dansk udtryk, der er blevet brugt om unge mænd, der forsøgte at indsmigre sig hos unge piger. Hoser Hoser var oprindelig en slags bukser (tysk Hosen), der dækkede fra låret og ned… Læs mere →

2. december: At være torskedum

Når et menneske står og glor med halvt åben mund uden at forstå, hvad der sker omkring ham, kalder vi ham en torsk, siger, at han er torskedum, at han ser torsket ud, måske ligefrem er en klaptorsk, og politikere… Læs mere →

Julearrangement

Sticky post

Foredrag om nisser, højtlæsning af juleeventyr og juledigte og konkurrencer om faste vendinger i det danske sprog. Indstilling af kandidater til Svaneprisen for godt sprog, og Ællingeprisen for sprog, der kan blive bedre. Onsdag den 11. december kl. 19 på… Læs mere →

© 2019 Den Danske Sprogkreds

Developed and maintained by ClearWebStatsUp ↑