Category
Artikler fra Sprogkræsen
Hvis du ikke ved, hvorfor Danmarks Meteorologiske Institut har navngivet den aktuelle storm Pia, så må du læse Pia Winds artikel om systemet blandt valget af stormenes navne i Sprogkredsens blad Sprogkræsen. Bladet kan købes i e-udgave for 20 kr…. Læs mere →
I 2018 udgav Den Danske Sprogkreds det første nummer af bladet Sprogkræsen, og siden har vi 4 gange om året et nummer på 32 sider med artikler, interviews, anmeldelser, debatindlæg og konkurrencer om dansk sprog. Alle 20 numre bliver udstillet… Læs mere →
Hvorfor anvender statsfinansierede uddannelses- og kulturinstitutioner sig af uigennemskuelige forkortelser som SMK, CBS, INT, STX, PLC og SFI? Den videnskabelige betegnelse for forkortelsesord er akronymer. Ordet akro er græsk og betyder yderst, og et akronym er et kunstord, der er… Læs mere →
En fobi er i medicinsk terminologi en psykisk lidelse, hvor en patient føler voldsom angst i nogle bestemte situationer, men bruges ofte i moderne dansk i en noget afsvækket betydning. Ordet fobi stammer fra det græske ord phóbos, som betyder… Læs mere →
Hver generation har sine foretrukne fornavne. Man kan beskrive udviklingen som et navnehjul, der i løbet af 100 år svarende til tre generationer vender tilbage til udgangspunktet. Oldeforældre og oldebørn Børn, der er født efter 2010, får ofte navne, der… Læs mere →
I Sprogkræsen 16 fra oktober 2022 bragte vi en længere artikel af Lise Bostrup med titlen “N.F.S. Grundtvig og det danske sprog”. Artiklen tog udgangspunkt i Grundtvigs skrift “Det Danske Fiir-Kløver” fra 1836, hvor Grundtvig beskriver danskheden ved hjælp af… Læs mere →