Nej, det er man ikke.
En dom, som kan fældes i retten, har ikke noget at gøre med afledningsendelsen -dom.
Afledningsendelsen -dom kan i forbindelse med tillægsord og navneord betegne en tilstand / periode som f.eks. fattigdom, barndom, ungdom og alderdom eller en visdom /religion som i kristendom, jødedom og trolddom.
Man kan sammenligne det med ordet skab, som findes i klædeskab, køkkenskab og pengeskab, og afledningsendelsen –skab, der findes i klogskab, fjendskab og ondskab, eller ordet ske, der heller ikke har noget som helst at gøre med en sygeplejerske.
28/09/2021 at 8:47
Man kan også sammenligne med ordet ‘tøj’, som vi normalt forbinder med de klæder, vi går rundt i, men som findes som afledningsendelse i fx værktøj, syltetøj, utøj, bentøj, legetøj…