Julen nærmer sig, og i mange familier begynder man så småt at bage klejner, pebernødder og kransekage. Sprogkredsens lille, hyggelige husræv er gået i gang med kagerullen for at bage sin yndlingskage, rævekagen.
At bage rævekager er et såkaldt idiomatisk udtryk. Det betyder, at det både har en en konkret og en overført betydning.

Den politiske rævekage
I tilfældet rævekage er den overførte betydning den mest kendte. Her handler det om at lave en konspiratorisk plan, hvor nogle personer lokkes til at gøre noget, der virker tilforladeligt, men som viser sig at få fatale følger for dem, og samtidig giver dem, der har lavet rævekagen, betydelige fordele.
Man kan f.eks. lave en politisk rævekage, hvor et parti lokker andre partier til at stemme for en lille undtagelsesparagraf i en lov, hvorefter det viser sig, at der hermed åbnes for uanede muligheder for partiets modstandere.

Den sorte rævekage
Selve udtrykket rævekage stammer fra noget så uspiseligt som rævelort. Hvor en ko lægger sine kokager eller kokasser, som de også kaldes, midt på marker og hvor de ellers går og står, skjuler ræven sines små, sorte efterladenskaber bag krat og buske, så den ikke afslører, at den opholder sig i et bestemt område.

Rævekage – gift
Ordet rævekage kan i overført betydning også anvendes om giftstoffet stryknin, der bl.a. udlægges som gift mod ræve, der dør, hvis de spiser de små kager, mennesker tilbyder dem.
Denne type rævekage har i mindre doser været anvendt som et middel for at få mennesker til at kaste op.

Andre ræve i det danske sprog
Der lister en del ræve rundt i de danske faste vendinger, og overalt er de snu og farlige. Man kan lave rævestreger, have en ræv bag øret og sove rævesøvn, og hvor man i mange lande taler om, at man ikke skal sætte ulven til at vogte får, kan man i Danmark opnå det samme ved at sætte ræven til at vogte gæs.