I Amerika kan man studere dansk, norsk, svensk, islandsk, færøsk og grønlandsk på en række universiteter. Fagene kaldes under et for Scandinavian Studies, og der er såvel skandinaviske som amerikanske professorer og lektorer.
Den Danske Sprogkreds bøger om faste vendinger og ordsprog: “Med ja-hatten på”, “Med professorhatten på”, “Hver fugl synger med sit næb”, “Tag tyren ved hornene” og “Så englene synger” er velegnede til undervisningen på mellemtrinnet, og Sprogkredsen præsenterede derfor bøgerne på den store årlige konference i Scandinavian Studies, der i år blev afholdt på Hotel Madison i New York.
På billedet ses Sprogkredsens formand Lise Bostrup og Institutleder, professor Marianne Stecher-Hansen fra University of Washington, som købte nogle eksemplarer.