Politiken den 20.3.2023

Debat, læserne mener s. 5

Groft sprog

Ingelise Hallengren,

Vanløse:

Med interesse læste jeg sprogforsker Marianne Rathjes klumme i Politiken 13. marts.

Som pensioneret dansklærer og medlem af Den danske Sprogkreds finder jeg vores modersmål spændende at lytte til, at bruge og at udforske.

Tidligere havde jeg alle mine elever, nu lytter jeg til sprog overalt, hvor jeg færdes. Mine iagttagelser stemmer overens med det, Marianne Rathje skriver. De unges sprog er blevet grovere inden for de seneste cirka 20 år.

I mit barndomshjem bandede vi ikke. Det har fulgt mig hele livet. Da jeg etablerede Livets Skole i 2001 (nu Vanløse Friskole), lod vi eleverne forstå, at her bander vi ikke, og vi bruger heller ikke ukvemsord eller skældsord. De forurener sproget, og de kan gøre andre kede af det. Skolen byggede på et holistisk menneskesyn, der er et helhedssyn på krop, sind og ånd, hvorfor grimt og groft sprog ikke er foreneligt med skolens værdigrundlag.

Bevidstgørelse om sproget, som Marianne Rathje skriver, er den rette vej, mener jeg, til at udrydde den automatiske og ureflekterede måde at bruge sproget på.

Det, man kan sige til de unge mennesker, er: Prøv at sige sætningen uden eksempelvis ’sgu’ eller ’for helvede’. Derved oplever de, at man sagtens kan udtrykke sig uden det pågældende ord. Lærer de det fra 0. klasse, bliver det naturligt for dem ikke at bruge bandeord og groft sprog.

Efterhånden synes det at være blevet normalt at tale grimt, at mange bliver ’stueblinde’ over for sprogets forringelse. Lad os ikke give op og lade mindste fællesnævner sætte dagsordenen.

Vis nu mandsmod, Løkke!