Det danske sprog er fuld af faste vendinger, som giver én mening ud fra de enkelte ord, men en ganske anden, når ordene bruges i den helt bestemte sammenhæng.
At skyde papegøjen kan betyde at skyde en bestemt type fugl, men når ordene optræder samlet, kan det også betyde at være utrolig heldig, at slå til søren har ikke noget at gøre med vold mod en sagesløs Søren, men handler om at male byen rød, og hvis en dansker lægger hovedet i blød, er der ingen grund til at trykke 112 på mobiltelefonen. Han tænker bare.
De faste vendinger i sproget er sejlivede.
Vi kan i dag tærske langhalm på noget, i betydningen at snakke op og ned ad stolpe uden at sige noget interessant, selv om landbruget forlængst er holdt op at sortere kornstråene, så de lange og stærke strå bliver lagt til side med henblik på at kunne bruges til tråtækte huse, og vi kan være helt nede i kulkælderen, selv om der ganske få bygninger tilbage, der er forsynet med en kulkælder.
Vi kan også slå os til tåls med noget og gå til grunde, selv om -s og -e er gamle kasusendelser, som forsvandt for omkring 1000 år siden og ikke kan bruges produktivt i dag. Vi kan gå til bords, men vi kan ikke gå til computers. Vi kan gå fra borde, men hverken fra diskoe eller restaurante.
Den Danske Sprogkreds vil udarbejde en lille ordbog over de truede faste vendinger, som afspejler den danske kulturhistorie, og som ikke umiddelbart kan oversættes fra dansk til andre sprog.
Det er et stort, ambitiøst arbejde, men vi vil løfte den i flok.
Vi tror, at vi kan løse opgaven, fordi Den Danske Sprogkreds i medlemsskaren har en lang række ældre mennesker, der i kraft af deres uddannelse og mangeårige erfaring fra arbejde med det danske sprog har stor kapacitet inden for det danske sprog.
Vi tror også, at vi kan løse opgaven på andre måder end de eksisterende institutioner ville kunne, fordi vi kan arbejde på tværs af faggrænserne. Arbejdsgruppe er sammensat af mennesker med forskellige baggrunde med erhvervsbetegnelser som bibliotekar, forfatter, lærebogsforfatter, lærer, ordbogsforfatter, sprogforsker og universitetslektor,
Arbejdsgruppen tæller 10 medlemmer, men flere bor i provinsen og to bor i udlandet, så det meste af kommunikationen vil foregå per mail.
Skriv et svar