Et sprog giver identitet er temaet i Sprogkræsen 4.

Vi fortæller om, hvordan børn af danske mødre og udenlandske fædre, der vokser op i udlandet uden at tale dansk, i stort tal vælger at lære dansk, når de bliver 18 år gamle. Det synes mange danskere er det rene tidsspilde. Hvorfor dog lære dansk, når man har engelsk som 1. sprog og verden ligger åben for en? De unge er uenige, og det er spændende at opleve, hvor hurtigt de tilegner sig deres “moders mål”, som de jo nok alligevel har hørt talt mange gange. Det er, som om det ligger som et skjult lag i deres hjerne.

Forskellen på sprogsynet i Norge og i Danmark er vidt forskelligt, og vi fortæller om den norske sproglov, der skal forsvare og sikre udviklingen af det norske sprog og udgivelsen af Norsk sproghistorie på 4 bind, der i høj grad handler om bestræbelserne på at slippe af med det danske sprog og opbygge et rent norsk sprog.

Medierne har i disse dage travlt med at skælde ud over Microsofts nye app, der fungerer som en stavekontrol, men i stedet for at finde stavefejl, finder problemer i brugen af ekskluderende sprog i forhold til inkluderende sprog. I stedet for at tale om de handikappede, bør man sige mennesker med handikap for dermed at italesætte, at der er tale om mennesker, der ud over alle de følelser og tanker, et menneske har, også har et handikap.

Det er ikke noget Microsoft har fundet på. Det har faktisk været en del af den danske pædagogoguddannelse i årevis at lære at tale respektfuldt om andre mennesker.

På det internationale område skriver vi om problemerne i tolkebranchen, hvor den danske stats besparelser på budgettet har ført til alvorlige problemer for udenlandske medborgere i Danmark, og danskere, der f.eks. kommer på hospitalet i udlandet.

Sprogkræsen 4 handler også om sproglig udvikling, idet vi har været på besøg på den netop opdaterede udstilling af Reservatet for truede ord på kunstmuseet Nivaagaard i Nordsjælland, og vi beskriver udviklingen i faste udtryk, som i et vist omfang fungerer som et museeum for ældre produktionsformer og tidligere kasusformer i det danske sprog. Det er bl.a. den polske lektor Józef Jarosz, der har udarbejdet disse artikler.

Endelig harcellerer oversætteren Aino Slej under rubrikken Sprogkræsen over tåbelige anglicismer som det bliver over min døde krop, og Poul Sørensen fortæller om de forskellige former for bestemthed i hele verden og hele omverdenen og rakkeren, der aldrig har været i Rakkeby.

God læselyst.