Birgit Månestråle har spurgt os, hvorfor man siger fødselsdags-, og om der er tale om en genitivkonstruktion.
Nej, der er ikke tale om genitiv, men derimod om et såkaldt fuge-s.
Et fuge-s kan sættes ind mellem to ord i en sammensætning som f.eks. i Carlsberg og stikkelsbær. Fuge-s’et bevirker i disse eksempler, at man undgår at skulle udtale lb lige efter hinanden, hvilket kan være lidt svært.
Et fuge-s bruges ofte i sammensætninger med mere end to led. Det hedder f.eks. kålhoved, når der er to sammensætningsled, men blomkålshoved med tre.
Det hedder et vinglas, men et rødvinsglas, hvor fuge-s’et viser, at der er tale om et glas til rødvin, hvorimod et krystalvinglas er et vinglas af krystal, og et bjergkrystalsarmbånd er et armbånd af bjergkrystal.
En fødselsdag er sammensat af fødsel og dag og har et fuge-s. Sammensætningen kan gøres endnu længere. I fødselsdagslagkage viser de to fuge-s’er, at vi skal læse ordet sådan: ((fødsel)s(dag))s((lag)(kage)). 
Hvis man placerer fuge-s’et forkert, kan det have alvorlige moralske konsekvenser: Børneskindsko kan være nogle lækre, små hverdagssko til de små, men hvis man ikke bryder sig om animalske produkter, vil man ikke have sine børn til at løbe rundt i sådan nogle. Tilføjer vi et fuge-s, kan alle vist enes om, at produktion og salg af børneskindssko bør være forbudt over hele verden.
Der findes imidlertid masser af dialektal og historisk variation inden for brugen af fuge-s, og som et kuriosum kan jeg fortælle, at jeg bor på en vej, der i den ene ende har et skilt med teksten Herlufsholmvej og i den anden et skilt med teksten Herlufsholmsvej.