Den Danske Sprogkreds modtog i forbindelse med afholdelsen af Prisfesten Svanen og Ællingen 2025 støtte fra en række sponsorer:

  • Den store flotte festkage med marcipankant og friske bær var doneret af Føtex i indkøbscentret Kronen i Vanløse.
  • De smukke buketter med roser i forskellige røde nuancer var planlagt af Irina Bjørnø og doneret af Kvickly i Taastrup.
  • Gavekortene til prismodtagerne var doneret af Bog & Idé i indkøbscenteret Kronen i Vanløse.
  • Den dejlige friske hvidvin ved velkomsten stod Rema 1000 på Jyllingevej i Vanløse for.
  • Den græske restaurant Kreta på Jyllingevej i Vanløse havde i samarbejde med Lise Bostrup sammensat en menu med retter, som H.C. Andersen nød på sin rejse i Grækenland i 1841 og beskrev i En digters bazar fra 1842. H.C. Andersen omtaler imidlertid i langt højere grad, hvad han drak i Grækenland, end hvad han spiste, og ejeren af Restaurant Kreta bidrog derfor også til prisfesten med en flaske af den stærke græske ouzo, som H.C. Andersen holdt så meget af.
  • Karin Louise Sigurskjold havde sammensat to kurve til prismodtagerne med udvalgte lækkerier samt gavekortene fra Bog & Idé samt i bogen til modtageren af ællingeprisen Sprogkredsens udgivelser Med ja-hatten på, Med professorhatten på og Hver fugl synger med sit næb, der handler om faste udtryk og ordsprog og er illustreret af Gert Ejton.
  • Hertil skal nævnes, at Kulturstationen Vanløse i lighed med de tidligere år stillede et festlokale og køkkenfaciliteter til rådighed uden beregning.

Den Danske Sprogkreds takker alle, som hjalp os til at afholde den smukke fest.