Talesprog kan godt være snørklet Prøv at læse denne sætning: Nukâka tror jeg, det er, hun hedder, hende, der dansede med Silas Holst i Vild med dans. Umiddelbart vil mange ryste på hovedet, men jeg tror udmærket, at man kan… Læs mere →
Sprognævnets bjørnetjenester Man kan definere et pendulord som et ord, der svinger frem og tilbage mellem to betydninger, mellem to forskellige staveformer, to måder at bøje det på eller to måder at udtale det på. Pendulord skaber naturligvis udfordring for… Læs mere →
Den mest frekvente klage over sproget i DR er forvekslingen af “ligge” og “lægge” Alle, der har lyst til at klage over DR, kan henvende sig til Jesper Termansen, der siden 2015 har været ansat som lytternes og seernes redaktør…. Læs mere →
Begrebet et synonym er ret kendt. To eller flere ord er synonymer, hvis de har samme eller næsten samme betydning. “Glad” og “lykkelig” er synonymer, og det er “fint, flot, cool, fedt og super” også. Begrebet homonym er mindre kendt…. Læs mere →
Hvis er dets? Kan man bruge adverbier, pronomener, præpositioner og verber i genitiv? Her er en lille historie med en masse genitivformer: For nylig var jeg sammen med en gruppe venner i færd med at rydde op efter et foredrag… Læs mere →
Bøjning af substantiver på –ium – en lille kilde til en stor forvirring. Ordet akvarium kommer fra latin. Indtil 2012 skulle ordet bøjes: et akvarium, akvariet, akvarier, akvarierne, og formen akvarie– skulle anvendes i sammensætninger som f.eks. akvariefisk. Der var samme… Læs mere →
Julen nærmer sig og mange af os glæder os til at spise risalamande med kirsebærsovs. Ordet risalamande lyder fransk, men det er ganske ukendt i Frankrig. Det er skabt i Danmark i slutningen af 2. verdenskrig, hvor det var dyrt… Læs mere →
Hvor man på engelsk kan bruge you som pronomen i tiltale overalt, har vi i det danske sprog hele seks ord at vælge mellem: du og dig, hvis vi taler til en enkelt person, I og jer, hvis vi taler… Læs mere →
Må man amme i kirken? Er det kun Helle, der pakker varerne i supermarkedet? Kan man spise handsker til forret? Ifølge dansk retskrivning betyder to ens konsonanter lige efter hinanden inde i et ord ikke, at den samme lyd skal… Læs mere →
© 2024 Den Danske Sprogkreds
Developed and maintained by ClearWebStats — Up ↑