Den mest frekvente klage over sproget i DR er forvekslingen af “ligge” og “lægge”
Alle, der har lyst til at klage over DR, kan henvende sig til Jesper Termansen, der siden 2015 har været ansat som lytternes og seernes redaktør. Termansen aflægger løbende rapporter over de klager, som DR modtager. ”Ukorrekt sprog” er et af de emner, der klages allermest over, og alene i første halvår af 2020 var der ifølge Termansens rapport 511 personer, der havde henvendt sig med kritik af fejl i udtale, retskrivning og grammatik. Antallet af klager over sproget i DR er stigende. I første halvår af 2019 var der ”kun” 397 klager for sprogfejl.
Et af de mest frekvente emner, der klages over, er forkert brug af verberne ligge og lægge. Et typisk eksempel på en fejl kunne være: ”Statsministeren ligger vægt på at formidle sine budskaber klart og tydeligt”. Her anvendes ligge, hvor der skulle have været anvendt lægge.
Hvorfor forekommer forvekslingen af ligge og lægge så hyppigt, og hvad er det, der får så mange til at henvende sig til DR med klager over lige præcis denne fejl, som yderst sjældent, ja, muligvis aldrig, fører til misforståelser?
Det er svært, men det kan læres
Hvis vi prøver at besvare det sidste spørgsmål først, er svaret, at der er tale om noget, der er ret svært. Der er ikke særlig stor forskel på udtalen af ligge og lægge i talesproget, fordi ligge udtales med e, der ligger tæt på det lyse æ, som vi f.eks. også har i æble, men temmelig langt fra det mørke æ som i lærer. Man kan udtale ordet der med e, æ og a uden at ændre på stavemåden, og en nyhedsoplæser i DR kan udtale ordet cement med æ, uden der er nogen, der løfter så meget som et øjenbryn.
Hvad er det så, der er så forfærdeligt ved at sige ligge i stedet for lægge? Svaret er, at netop denne forskel har hørt til blandt dansklærernes favoritter frem til, at de, der gik på seminariet i 70’erne og 80’erne, blev lærere. Alle, der i dag er over 45, har fået banket denne forskel ind i knoppen i skolen, har fået røde streger og er blevet skældt ud, måske ligefrem hånet, for at begå denne fejl. Derfor synes denne aldersgruppe, at det er en grusom fejl. Vi, der har knoklet for at lære det, ved, hvordan man skal bruge ligge og lægge, vi kan det, og nu er det vores tur til at skælde ud på dem, der ikke har fattet pointen endnu.
Hvorfor er det forkert at bruge ”ligge” i stedet for ”lægge”?
Inden Dansk Sprognævn på grund af frekvensen af forvekslinger af ligge og lægge indfører valgfrihed, vil vi se lidt nærmere på sagen, og det vil vise sig, at der er forskel i både betydning og bøjning.
Betydning
Ordet ligge betegner en stilstand enten generelt eller i en periode og kan ikke kombineres med et objekt: ”Maribo ligger på Lolland.” ”Malene ligger på sofaen hele dagen.”
Ordet lægge betegner en proces, der kan finde sted på et bestemt tidspunkt, og kan kombineres med et objekt: ”Jeg lægger bogen på bordet kl. 10.” ”Malene lægger sig på sofaen, når hun kommer hjem fra skole.”
Ordet ligge kan ikke sættes i passiv, men det kan lægge. ”Bogen lægges på bordet.” ”Malene bliver lagt i seng.”
Bøjning
Mens udtalen af ordene ligge og lægge ligger ret tæt på hinanden, er der ingen problemer med at høre forskel på datidsformerne lå og lagde og formerne i førnutid har ligget og har lagt.
Pædagogik
Hvis man som dansker er i tvivl om, hvorvidt man skal bruge ligge eller lægge, er det en god idé at omsætte sin sætning til datid. Som modersmålstalende vil hårene stritte på en, hvis man siger ”Malene lagde i sengen hele dagen” og ”Malene lå sig på sofaen kl. 10”.
Hvis en udlænding skal lære dansk, dur det ikke at appellere til, hvad der lyder godt og skidt. Ligesom en dansker ikke kan høre, om et kinesisk ord passer godt eller dårligt i en sammenhæng, kan udlændinge ikke høre, hvad der er forkert eller rigtigt på dansk. Hvis man vil forklare forskellen for en udlænding, må man ty til forskellene mellem tidspunkt og periode, og forskellen på, hvad der kan kombineres med objekt, og hvad der ikke kan.
20/12/2020 at 22:51
Man kan også påpege parallellen til sidde og sætte. Den er der mig bekendt ingen der kludrer i. Æble og lærer har for øvrigt samme vokal, medmindre man taler det københavnskprægede sprog hvor en lærer er blevet til en lærrer, en bager kan erklære sig selv bagerdygtig, og hvor man glad ser efter de ‘kager’ man er blevet tilbudt, mens meningen var pærer (den akustiske lighed ml. labial og velær lader sig også bekræfte i andre sammenhænge).