Onsdag d. 21/5-25 havde Den Danske Sprogkreds inviteret forfatteren og politikeren Per Stig Møller til at holde et foredrag om sammenhængen mellem sprogpolitik og kulturpolitik,  Vanløse Bibliotek havde beredvilligt stillet bibliotekssalen til rådighed, og arrangementet var støttet af Vanløse Lokalråd. 

Der var mødt omkring 40 personer frem og spørgelysten var stor. Sprogkredsens formand, Lise Bostrup, bød velkommen, præsenterede Sprogkredsen og Per Stig Møller, og fungerede som ordstyrer. Sprogkredsens faste pianist, Elisabeth Handberg spillede, og vi sang sange fra Sprogkredsens sangbog Sange om det danske sprog.

Per Stig Møller talte levende og engageret ud fra nogle få stikord på et stykke papir. Han må have talt sig varm, for han gik direkte hjem og forfattede denne kommentar, som blev bragt i Berlingske næste dag. Vi tillader os at bringe den i sin fulde ordlyd:

Et folks identitet ligger i dets sprog og dets tanker

Per Stig Møller: Hvis vi fortsætter med at skifte dansk ud med engelsk, så koster det os ytringsfriheden og demokratiet

I sproget ligger tanken, der udvikler tvivlen, som skaber udviklingen. På sit modersmål siger man, hvad man vil. På alle andre sprog siger man, hvad man kan. Derfor skal sproget både fungere i hverdagen og i videnskaben.

t ligger i dets sprog og historie. Forsvinder sproget, forsvinder folket. Sådan er det gået de fleste sprog og folk i historiens løb. 

Dog genopstod de baltiske folk efter Versaillesfreden og Sovjetunionens opløsning, fordi de havde hæget om deres sprog og historie. 

For vores vedkommende er det endnu op til os selv, om dansk skal opsluges af engelsk. Kun små seks millioner mennesker taler dansk. De resterende otte milliarder er ligeglade med, om vort sprog overhovedet tales af nogen.

Til Kristeligt Dagblad udtalte historielektor Jes Fabricius Møller sidste lørdag: »Når vi har en nationalstat, hvis vigtigste kendetegn er modersmålet, må vi også beslutte, om vi vil have, at dansk er et videnskabeligt sprog, eller om det bare er et sprog, man taler lejlighedsvist (…) Dansk risikerer at blive en dialekt (…) Det vil sige, at dansk som et sprog egnet til alle opgaver vil forsvinde.«

Og dermed lider dansk en stille død.

Den trussel har dansk stået over for før. Det var dengang, den lærde skrev på latin. »Med Fruerne Fransk, og Tydsk med sin Hund, / Og Dansk med sin Tjener han talte«, som Christian Wilster skrev i 1827 i sit digt om Ludvig Holbergs indsats for at redde og udvikle det danske sprog.

Holberg gik følgelig imod censur, men for at undgå, at folk spildte tiden med at læse unge menneskers umodne bøger frem for modne menneskers gode, mente han, at ingen under 30 år burde have lov at udgive en bog. Den gode smags bekymring over den dårlige smags udbredelse har altid præget de oplystes forhold til almuen, viser jeg i bogen »Tanken er fri – men sandheden ilde hørt«.

Siden 1500-tallet skulle almuen beskyttes mod at læse »tarvelige skrifter« og i 1900-tallet mod at se, hvad justitsminister Steincke kaldte »kunstnerisk værdiløse forbryderfilm«. I 1950erne ville de bekymrede kulturradikale forbyde amerikanske tegneserier fra Anders And til Batman. I 1958 forudså litteraturens nye stjerne, Klaus Rifbjerg, ligefrem, at den dårlige smag og den fordummende underholdning ville føre til »en hurtigt fremskridende opløsning«. Nu står slaget med god grund om techgiganternes opmærksomhedsslugende algoritmer.

Trods alle bekymringerne har det danske sprog og folk overlevet det hele, fordi vi fastholdt og udviklede det danske sprog og dermed den danske tankevirksomhed. Jo flere ord, vi behersker, jo mere nuanceret taler og tænker vi, og jo bedre behersker vi verdens mangfoldighed. Derfor er demokrati og oplysning forbundne kar.

Sådan bliver det bare ikke ved med at gå, hvis vi på stadig flere områder skifter dansk ud med engelsk, fylder fjernsynet med amerikanske film, ophører med at producere danske børnefilm og glemmer, at vi (endnu) ikke er et amerikansk territorium. Kongen kunne jo kalde sit løb Kongeløbet i stedet for Royal Run.

I sproget ligger tanken, der udvikler tvivlen, som skaber udviklingen. På sit modersmål siger man, hvad man vil. På alle andre sprog siger man, hvad man kan. Derfor skal sproget både fungere i hverdagen og i videnskaben.

Til alle tider har magthaverne villet kontrollere, hvad vi siger og dermed, hvad vi tænker. Nok er tanken fri, men det er tænkeren ikke nødvendigvis. Derfor har der altid stået en kamp om ytringsfrihedens grænser. I blandt andet USA såvel som Tyskland, Storbritannien og sågar Danmark bliver disse stadigt snævrere, idet politikerne forbyder stadig flere ytringer. 

Eftersom Grundtvig forudså dette, ville han have en uindskrænket ytringsfrihed. Godt nok berettiger Grundlovens paragraf 77 enhver til at offentliggøre sine tanker, hvorefter den tilføjer: »dog under ansvar for domstolene«. 

Hvem skriver de love, dommerne skal dømme efter? Politikerne, der kan indskrænke ytrings- og tankefriheden efter behag, hvilket de også gør.

I Danmark dømmes mennesker nu for deres ytringer på nettet, og med Peter Hummelgaards nye lovforslag vil efterretningstjenesterne få adgang til at snage i alt, hvad vi måtte ytre, læse og dermed tænke. Det hedder »tankekontrol«. I England arresteres 30 om dagen på grund af noget, de har skrevet på nettet. I Tyskland er det forbudt af fornærme politikerne. 

Jo, »Europa har vitterligt et problem med ytringsfriheden«, konkluderede The Economist 17. maj.

Det er således på høje tid at styrke sproget og ytringsfriheden i stedet for at svække dem og demokratiet og dermed vores evne til at forandre verden til en bedre.

Per Stig Møller er fhv. udenrigsminister for Det Konservative Folkeparti.

Berlingske den 22. maj 2025