Der kan være forskellige grunde til, at man påpeger andres sprogfejl på Facebook:
1) man kan hjælpe en person til at få rettet noget, der er tosset. I dette tilfælde vil jeg foreslå, at man sender en venlig privat besked til vedkommende, der så i al stilfærdighed kan rette fejlen.
2) man kan udstille en person som inkompetent ved at sætte personen i gabestokken. Det finder jeg ubehageligt, grænsende til, at jeg får lyst at ekskludere vedkommende
3) man kan påpege generelle tendenser, og her bør eksemplerne enten være anonymiseret eller stamme fra redaktionelt stof i dagblade og tv-programmer, firmaer, Dansk Sprognævn eller andre professionelle med en klar henvisning til, hvad pointen er med opslaget. Det finder jeg helt i orden.
Der findes grupper på Facebook, hvor folk boltrer sig i at finde fejl, udstille andre og håne dem, og fred være med dem – med lad ikke den slags påpegning af sprogfejl komme ind i Den Danske Sprogkreds’ gruppe.
18/10/2019 at 12:14
Jeg er helt med. En eventuel overfølsomhed er man undertiden nødt til at holde for sig selv, og der kan selv i en ‘lukket’ gruppe nemt komme støj på linjen. Et af mine efterhånden generationslange eksempler illustreres på min ny busrute, hvor en bagermester som butiksnavn har valgt ‘Bagerdygtig’. Man ved på Sjælland hvor det kommer fra. Personligt er jeg irriteret over lydsammenfaldet, som især i composita FAKTISK kan udløse misforståelser, men over for de interne bevægelser blandt fortungevokaler står en sprogrenser, eller bare kritisk sprogbruger, magtesløs.