
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Sprogkredsen på Kulturnatten i Nykøbing F
30/09/2022 @ 16:00 - 20:15

Den Danske Sprogkreds præsenterer i år antologien “Os hernedefra”, hvor 46 forfatttere med relation til Lolland, Falster, Sydsjælland og de omkringliggende mindre øer bidrager med erindringsglimt, prosatekster, lyrik og billeder.
På scenen på Lilletorv vil en række forfattere optræde kl. 16.15-16.45 og igen 19.30-20.00:
Her vil Carsten Aner fra Nykøbing læse sin hylende morsomme historie om misforståelser mellem falstersk dialekt og rigsdansk, Birthe Johansson vil huske tilbage til den store dag, hvor hun som barn deltog i åbningen af indkøbscentret Comus, Emil Probst fra Nykøbing vil optræde med sine debutdigte, Rainer Verhoeven vil læse om, hvad der førte til, at han valgte at bosætte sig på Masnedø, Karin Louise Sigurskjold vil fortælle om troldene i Næstved, og Hans-Willy Bautz vil slet ikke fortælle selv, men overlade fortællerrollen til sin elskede vovse. Hvis der bliver tid til det, vil Lise Bostrup, der har redigeret antologien, fortælle om sin barndom blandt roepolakkerne på Vestlolland.
I Sprogkredsens røde telt i nærheden vil der fra 16.00 til 20.15 være mulighed for at købe antologien “Os hernedefra” samt Sprogkredsens populære udgivelser om ordsprog og faste vendinger.