Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Dansk eller Danglish? – Et debatmøde om sprogpolitik i Danmark

15/06/2021 @ 19:00 - 22:00

Er det danske sprog truet af det engelske sprog? Udvikler et sprog sig af sig selv? Hvordan kan det være, at Dansk Sprognævn hævder, at den engelske indflydelse de seneste år har været for nedadgående, mens de de fleste oplever det stik modsatte? Hvilke problemer opstår der, når engelske ord skal indgå i danske bøjnings- og retskrivningsmønstre? Hvad sker der, når et ord som “fri” pludselig også kan betyde “gratis” og et “offer” ikke er noget, man bringer, men noget man får? Er det bare sådan, det er overalt, eller er den engelske påvirkning stærkere i Danmark end andre steder i Europa?

Der kommer mange bolde i luften ved Sprogkredsens debatmøde om dansk sprogpolitik, hvor formanden cand.mag. Lise Bostrup med udgangspunkt i Sprogkredsens debatbog Er dit modersmål okay? Sprogpolitik i Danmark og ude i verden (2017) giver et overblik over det sprogpolitiske felt, og Dan Hellum, der er forhenværende bibliotekar og mangeårigt medlem af Den Danske Sprogkreds´ bestyrelse, præsenterer Sprogkredsens nye udgivelse Engelsk i dansk, der kommer fra trykkeriet i denne måned.

Efter de to oplæg er der mulighed for debat, og herefter bliver der dømt hygge med vin og kage – og Sprogkredsens billedlotteri om faste vendinger.

Arrangementet er tilrettelagt, så nye medlemmer og personer, der kunne tænke sig at vide mere om Sprogkredsen, kan få en introduktion til Sprogkredsens idemæssige grundlag, og stemningen er uformel.

Detaljer

Dato:
15/06/2021
Tidspunkt:
19:00 - 22:00
Begivenhed Tags:
, , , , , , , , , ,

Arrangører

Den Danske Sprogkreds
Kulturstationen i Vanløse

Sted

Kulturstationen i Vanløse
Frode Jakobsens plads 4, 1 sal
Vanløse, 2720
+ Google Maps
Telefon:
26717837