Den 5. og 6. oktober deltog Den Danske Sprogkreds i et skønt litterært Folkemøde i byen Skørping, der ligger i de berømte Rebild Bakker, der i anledning af de mange forfattere, forskere og kunstneres besøg havde klædt sig i smukke gyldne efterårsfarver.

Michael og Maimona Falkendorf, Jette Pagh Stenbjerre, Ingrid Slott og Lise Bostrup deltog med en udstilling af Sprogkredsens blad Sprogkræsen, vores bøger om faste vendinger og ordsprog samt Forlagt Bostrups “At reise i en Luftballon”, som består af en række selskabsdigte, som H.C. Andersen skrev på rimepar, som han fik af sine værter rundt omkring på landets herregårde og herskabslejligheder i København.

Lise Bostrup holdt lørdag fra 13 til 14 et foredrag et velbesøgt foredrag med titlen “H.C. Andersens vej til sprogligt mesterskab”.

Salget oversteg langt Sprogkredsens bestyrelses forventninger, og vi fik også et nyt medlem.