Tag
faste udtryk
En heldig Kartoffel er den Agurk, der syltes i Grünebergs Eddike. Sådan gjorde Grüneberg reklame for sine syltede agurker i Politiken i 1927. Agurker har været brugt til lidt af hvert i de europæiske sprog, siden romerne førte de saftige,… Læs mere →
Mange danskere har svært ved at finde ud af forskellen på et sammensat ord og et simpelt ord, og det vrimler med fejl overalt. Nogle fejl skyldes stavekontrol, der reagerer mod ord, der ikke eksisterer i programmet, andre skyldes påvirkning… Læs mere →
Udtrykket at være navlebeskuende bruges i dag i betydningen kun at se sig selv, og ligner dermed udtryk som at pille i sin egen navle og ikke at kunne se ud over sin egen næsetip. Dykker vi imidlertid lidt ned… Læs mere →
Hvis en person har grønne fingre, er hun eller han i besiddelse af intuitive evner til at få planter til at gro, selv om han eller hun ikke nogen uddannelse inden for dette område. Udtrykket er et oversættelseslån fra det… Læs mere →
De fleste idiomatiske udtryk tager udgangspunkt i den menneskelige krop og dyrene og naturen omkring os, men der findes også en del, der tager udgangspunkt i elektricitet og elektronik. Hvis et menneske er meget opmærksom og lyttende, kan vi sige,… Læs mere →
Udtrykket at kaste nogen under bussen bruges, når man sladrer om en person eller lader en person hænge på noget, som han eller hun ikke er skyld i, eller kun er delvis skyldig i. Udtrykket kommer fra det engelske to… Læs mere →
Idiomatiske vendinger er ofte knyttet til tabubelagte emner, og et af dem er intelligens. I stedet for at sige: Du er dum, kan vi ved hjælp af et utal om omskrivninger sige det samme afsvækket, humoristisk eller groft fornærmende. Her… Læs mere →
Det danske sprog er rigt på ordpar, hvor ord med samme forbogstav eller samme vokallyd optræder i en fast rækkefølge. Vi kan ikke i huj og hast finde hoved og hale på problematikken, men hvis vi prøver at arbejde i… Læs mere →
Udtrykket at bøje noget i neon betyder at forklare noget meget pædagogisk. Det har eksisteret i det danske sprog siden midten af 1960erne og bruges ret hyppigt. Det har imidlertid en lidt uheldig klang, og en lærer bør nok undlade… Læs mere →