Hver generation har sine foretrukne fornavne. Man kan beskrive udviklingen som et navnehjul, der i løbet af 100 år svarende til tre generationer vender tilbage til udgangspunktet.

Oldeforældre og oldebørn

Børn, der er født efter 2010, får ofte navne, der var populære i tiden efter 2. verdenskrig, altså oldemor og oldefars navne. De ti mest populære pigenavne i dag er Ella, Alma, Nora, Ida, Freja, Sofia, Luna, Olivia, Agnes og Asta. Ni af de ti navne var også udbredt i efterkrigstiden. Navnet Luna betyder måne og har aldrig været særlig udbredt i Danmark. Muligvis er det den yndige unge pige, Luna, i tv-serien Bamse og kylling, der er årsagen til, at 3.598 unge piger i dag bærer dette navn.

De ti mest almindelige drengenavne er William, Oscar, Carl, Malthe, Emil, Valdemar, Noah, Aksel, August og Theo. Også her ser man de gamle danske navne, der var gået helt af mode i 1960’erne og 1970’erne. Navnet Noah er faldet lidt i forhold til navngivningen af babyer, men det har i mange år været utrolig populært. I 2023 er der ifølge Danmarks Statistik ikke færre end 11.593 personer, fortrinsvis yngre, der har fornavnet Noah, somme tider stavet Noa.

Navnene i 1960’erne og 1970’erne

Bedsteforældrene, altså efterkrigsgenerationen, som de unge foragteligt kalder boomerne, fordi der blev født så mange børn i 1950’erne og 60’erne, at man talte om et babyboom, har andre navne.

Her hedder pigerne Helle, Susanne, Lene, Charlotte, Pia, Gitte, Marianne, Hanne, Lone, og Tina, mens drengene hed Henrik, Michael, Lars, Peter, Jan, Kim, Jens, Søren, Per og Ole. Det er en blanding af nordiske og bibelske navne, hvor der blandt navne til drenge altid har været flere navne med bibelske rødder end blandt navne til piger.

For alle disse navne og navnene i generationen før gælder det, at de er meget udbredte. Forældrene ønskede at give deres børn ”normale” navne, og opkaldte ofte et barn efter en bedstefar eller en oldefar. At der så var masser af danskere, der f.eks. hed Marianne Petersen og Peter Sørensen, anså man ikke for at være te problem.

Navnene i slutningen af 1900-tallet

Ser man på Danmarks Statistiks lister, er der en klar tendens til, at navnene bliver mere spredte. Mange forældre ønsker at give deres børn et helt specielt navn. Børnene skal have et brand, så de kan genkendes. Det er lettere at gøre karriere med et specielt navn, folk kan huske end at hedde Lars Larsen eller Mette Frederiksen, synes parolen at være. Folk fravælger også i høj grad deres -sen-navne

Traditionen med at opkalde et barn efter en bedstemor eller en bedstefar er på retur. Jeg husker, hvordan man i 1970’erne var forargede over, at sangerinden Annisette var opkaldt efter sin mor yndlingslikør, som dog staves med et n. Nu finder folk selv på alle mulige navne, og da der ikke er frit navnevalg i Danmark, søger de om at få dem godkendt, og det får de ofte.

Blandt de mere særprægede navne er Panik (6 personer)., Sol (266 personer), Sne (30 personer), Kastanje (61 personer), Altan (11 personer), Sunshine (4 personer) og 10 personer, der har fornavnet Heaven. Endelig er der de forældre, der går til en numerolog og bagefter f.eks. navngiver en lille søn Christophpher med to gange phph, fordi det angiveligt skulle skabe mere balance i drengens liv.

Navneanger

Det sker så en gang imellem, at forældrene fortryder deres navnevalg og får navnene ændret, mens børnene endnu er ganske små. Fænomenet er så udbredt, at det har fået sit eget navn. Navneanger hedder det.

Kælenavne og ”rigtige” navne

Navneanger eksisterede imidlertid også, før begrebet blev opfundet. Den legendariske Emma Gad beskrev i sin Takt og Tone fra 1918, hvordan forældre burde tænke sig godt om, før de valgte navne. Især var hun ude efter tendensen til at give børnene kælenavne i stedet for navne, der var alment brugbare:

Giv ikke Deres smaa Børn Kælenavne. Det er saa godt som umuligt senere at frigøre sig for dem, og det kan være en stor Ubehagelighed Livet igennem at gaa rundt og hedde Bips, Misse, Tulle, Tut eller hvad man nu har hittet paa, naar hele ens Væsen og Ydre er en fuldkommen Kontrast dertil. Det kan lyde lidt højtideligt, naar der siges ”Giv Viktoria en ren Ble paa!” eller ”Aleksander har kastet sin Vælling op!”, men for Barnets fremtids Skyld bør man sætte det igennem. Det turde være et Fingerpeg i Retning af, at man helst bør afholde sig fra at give sine Børn altfor højtklingende og poetiske Navne, som det nu er skik. Man bør betænke, at Barnet ikke vedbliver at være en henrivende guldlokket Skabning, men med Tiden bliver en veltrimmet skaldet Grosserer eller en trivelig Tante.

Tendensen til at give børn kælenavne er, langt mere udbredt i Danmark end i den engelsksprogede verden. I USA vil en fyr, der kaldes Tommy, sandsynligvis have navnet Thomas på sin dåbsattest, og dette navn vil han også bruge i officielle sammenhænge som f.eks. valghandlinger og ægteskabsindgåelse. Jeg har selv, når jeg har været i USA flere gange fået spørgsmålet ”Your first name is Lise? Just Lise?” I begyndelsen fandt jeg det ret flabet at kritisere mit pæne, almindelige danske navn, men så fandt jeg ud af, at amerikanerne forestillede sig, at mit ”rigtige” navn måtte være Elisabeth, og at Lise bare var et kælenavn til brug i familien og uformelle situationer.