Fredag den 16. og lørdag den 17. september deltog Den Danske Sprogkreds med stor succes i festivalen Sprogense i Bogense. Sprogkredsen havde et telt i Sproggaden, der normalt går under navnet Østergade, og her præsenterede vi vores bøger fredag fra 10 til 17 og lørdag fra 10 til 16, og tre af Sprogkredsens medlemmer: Johan de Mylius, Henrik Gottlieb og Lise Bostrup holdt foredrag.