Dansk Sprognævn fører lav profil i medierne i diskussionen om den engelske påvirkning af det danske sprog, men Margrethe Heinemann Andersen, der er seniorforsker på Dansk Sprognævn, gav dog den 10. juni her i avisen denne udmelding: »Det er ikke Sprognævnets rolle at anbefale danske ord frem for engelske, medmindre vi ligefrem bliver opfordret til det«.

Man sporer her en vis modvilje mod at træde i karakter og forsvare det danske sprog.

Denne modvilje udtrykkes klarere i seniorforskerens indlæg i det 400 sider lange værk: Yes, det er coolt. Moderne Importord i Dansk. Dansk Sprognævns konference: Importord i Dansk den 7. november 2018.

»Alt i alt har undersøgelsen vist, at antallet af (primært engelske) importord i danske aviser stadigvæk er meget lavt (nemlig 0,58 procent), og at antallet af importord i dag faktisk er faldet i forhold til år 2000. Dermed er der ikke umiddelbart bekymring for det danske sprogs tilstand.«

Argumentationen for denne besynderlige konklusion er videnskabeligt problematisk af en række grunde:

1. Analysematerialet er slet ikke dækkende for en konklusion om det danske sprogs tilstand. Materialet består af redaktionelt stof i en række dagblade. Reklamer, annoncer, tv-programmer medtages ikke, og der er ikke medtaget andre genrer som for eksempel sangtekster, sms-sprog og talesprog. Det er simpelthen ikke videnskabeligt korrekt at konkludere noget generelt om det danske sprogs tilstand på baggrund af et så smalt materiale.
2. Termen importord svarer ikke til det udbredte udtryk fremmedord. Fremmedord er ord af fremmed oprindelse. Importord defineres som ord, der er kommet ind i det danske sprog efter Anden Verdenskrig. Ord, der er kommet ind i sproget før samt afledninger og sammensætninger med disse ord, medregnes ikke. Det betyder, at et ord som ’nice’, der kan dokumenteres anvendt allerede i 1918, ikke er et importord, og det er ’meganice’ og ’herrenice’ så heller ikke.
3. En automatisk optælling af ord er misvisende. Danske ord som ’på’, ’fra’, ’og’, ’men’, ’en’ og ’et’ optager en stor procentdel af ordstoffet. Kun ved at give alle ord samme vægt kan man komme frem til et så absurd lavt tal som 0,58 procent.

Det virker næsten, som om forskningen er tilrettelagt, så den kan skabe videnskabeligt belæg for en manglende sprogpolitik. Her går det nemlig rigtig godt. Se selv

Lise Bostrup er lærebogsforfatter og formand for Den Danske Sprogkreds.