Flere undersøgelser peger på, at mennesker med bestemte psykiske lidelser udtrykker sig anderledes end andre.

En afhandling af farmaceuten og psykologen Mohammed Al-Mosaiwi fra University of Reading, peger på en række sproglige træk, som er karakteristiske for mennesker med depression og aggression. Afhandlingen er offentliggjort i Clinical Psycological Science.

Al Mosaiwi arbejder med elektronisk analyse af tekster, og han har samlet en lang række blogindlæg, mail, digte, sangtekster, romaner, noveller, breve og dagbogsnotater skrevet af mennesker med depression, herunder personer som har begået selvmord.

De fleste af teksterne i Mohammed Al-Mosaiwis korpus er skrevet af anonyme personer, men han inddrager også tekster af Kurt Cobain og Sylvia Plath.

Hans grundtanke er, at det ikke er det, den deprimerede siger, men den måde personen tænker og udtrykker sig, der viser depressionen, og at man ved hjælp af computerprogrammer kan finde træk, som psykologer ellers let ville kunne overse.

Sådan kan man spotte en depression

Træk, der peger på depression, som en computer kan registrere:

  • Mange negativt ladede ord som f.eks. ensom, ulykkelig, trist, alene
  • Overvægt af det personlige pronomen jeg og de dertil knyttede andre pronomener i 1. person ental: jeg, mig, mig selv, min, mit, mine
  • Færre personlige pronomener af alle andre kategorier: du, I, han, hun, man, vi, de + de dertil knyttede ord som dig, din, dit dine, jer.
  • Mange absolutistiske udtryk: altid, aldrig, ingen, intet, ikke noget, ingenting, slet ikke, umulig, komplet, absolut, overhovedet.
  • Markant brug af men og udtryk som alligevel, som kan tyde på trods
  • Markant brug af udtryk for vrede
  • Gentagelse af samme udtryk. Det psykologiske udtryk er rumination, hvilket stammer fra latin og betyder ”at tygge drøv”. Personen tænker hele tiden på de samme hændelser eller problemer uden at lade noget nyt komme ind og uden at kunne slippe disse tanker. I meget slemme tilfælde taler man om tvangstanker.

Selvdiagnosticering

Ifølge Al-Mosaiwi kan analysen hjælpe behandlere til at stille en diagnose og måske gribe ind og hindre selvmord. Det kan også hjælpe behandlere til at komme tættere på, hvor problemerne ligger, og bruge dem i en terapeutisk samtale. Endelig nævner han i en forelæsning, der ligger på Youtube muligheden for selvdiagnostisering, hvor man vil kunne udvikle et program, der kunne ligge på nettet, og hvor alle ville kunne indsætte deres tekster og måske få noget at tænke over.

Noter:

  • University of Reading er en britisk universitetskæde, som uddannelser på seks kontinenter. Mohammed Al-Mosaiwi er fra Irak, og publicerer både i traditionelle medier og på YouTube. youtube.com/watch?v=V4t_ovap1SY.
  • Det var Jørgen Christian Wind Nielsen opslag på Facebook, der gjorde mig opmærksom på Mohammed Al-Mosaiwis undersøgelser, og jeg har herefter fundet frem til hans egen præsentation af teorierne.