Genus
Genus er en grammatisk kategori. I moderne dansk viser genus sig ved, at alle substantiver er tilknyttet enten utrum (fælleskøn) som f.eks. en mand eller neutrum (intetkøn) som f.eks. et barn.
Kategorien utrum er speciel for de skandinaviske sprog. I fransk opererer man med maskulinum og femininum, og i tysk har man tre genus: maskulinum, femininum og neutrum. Mange sprog, heriblandt engelsk, tyrkisk og farsi har slet ikke genus.
I vikingetiden var der også tre køn i det danske sprog, men gennem tiden smeltede maskulinum og femininum sammen til ét køn, og det er derfor, vi har betegnelsen fælleskøn i dag.
I moderne dansk er ca. 75 % af substantiverne utrum og ca. 25 % neutrum.
Der er ikke en entydig sammenhæng mellem sexus og genus. En mand, en dreng, et mandfolk, et drengebarn, en hankat og et hanæsel er alle knyttet til den semantiske kategori maskulinum (sexus), men en mand, en dreng og en hankat er tilknyttet den grammatiske kategori utrum (genus), og et mandfolk, et drengebarn og et hanæsel er tilknyttet den grammatiske kategori neutrum (genus).
På samme måde er en kvinde, en pige, et kvindemenneske, et pigebarn, en hunkat og et hunæsel knyttet til den semantiske kategori femininum, mens en kvinde, en pige og en hankat er utrum, og et kvindemenneske, et pigebarn og et hunæsel er neutrum.
Det grammatiske køns funktion
Genus svarer altså, i modsætning til sexus, ikke til et konkret forhold i virkeligheden. Et ord som bord, der er neutrum på dansk, svarer til Tisch, der er maskulinum på tysk; table, der er femininum, på fransk, og میز, der ikke har noget køn, på farsi.
Det grammatiske køn har den funktion at hjælpe med at vise relationerne mellem de forskellige substantiver i en tekst. Ved f.eks. at henvise til et utrumsord med den og beskrive det med et adjektiv uden endelser kan man adskille det fra et neutrumsord, som man henviser til med pronomenet det og kombinerer det med et adjektiv med endelsen –t.
Genus er en truet kategori
Tilknytning af substantiverne til et bestemt genus kan betegnes som en truet kategori. Årsagen til dette er, at forskellen mellem utrum og neutrum kun i meget, meget få tilfælde er betydningsadskillende. Det er ikke afgørende, hvorvidt man siger en eller et bord, eller bordet er pæn, eller bordet er pænt.
Tilegnelse af substantivernes køn
Det kan være svært at lære, hvilket køn de forskellige substantiver tilhører, og små børn tager ofte fejl. For at lære kønnene på de enkelte substantiver kræves det, at man får et godt kendskab til dem f.eks. ved at høre mange korrekte eksempler i omgangen med andre eller gennem medierne, og at man læser dem igen og igen på nettet, i de trykte medier og i bøger og aviser.
Der er en tendens til at gøre sproget enklere ved at reducere de elementer, der ikke er væsentlige for forståelsen. Det er indlysende vigtigere at kende forskel på ordene bus og tog end at vide, at det hedder en bus og et tog og ikke omvendt. Børn med begrænset tilgang til det danske sprog, og udlændinge, der har problemer nok med at lære de danske ord og måske har et modersmål, der ikke opererer med genus, vil derfor have en tendens til ikke at hæfte sig ved, om det hedder en eller et bord. Who cares? De forstår jo godt, hvad jeg siger alligevel.
Det støtter heller ikke indlæringen af substantivernes køn, at flere internetbaserede ordbøger, som f.eks. Google Translate, da.glosbe.com og Babbel.com ikke angiver dem.
Resultatet er usikkerhed
Undersøgelser viser, at der ikke blot blandt unge mennesker med anden etnisk baggrund, men blandt alle unge danskere, hersker en ret høj grad af forkert anvendelse af træk, der er knyttet til ord af utrum og ord af neutrum.
Her er et nogle eksempler fra forskningsrapporten ”Det stærkeste køn. En undersøgelse af genusrealisering i dansk blandt teenagere i flersprogede miljøer i Køge og på Amager” fra 2017:
Den er virkelig sej, den billede der.
Kan du ikke lige give limen? Det ligger under de der …
Kærlighed er en hårdt branche. Hold dig væk, eller tag, hvad der kommer.
Det er imidlertid ikke blot blandt unge danskere, der hersker forvirring mht. brug af utrum og neutrum. I en stort opslået artikel i Ekstrabladet i februar 2020 refererede en af de professionelle journalister til et skadedyr med pronomenet den.
Statens Serum Institut bruger formen virussen:
”Vores resultater tyder på, at virussen kommer fra vores egne stafylokokker. Dette fund understøttes af, at virussen ofte ses i stafylokokker fra mennesker, mens stafylokokker fra dyr næsten altid er fri for denne virus,” siger Raphael Sieber fra SSI. www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2020/bakterievirus-gor-husdyr-mrsa-mere-smitsomme-over-for-mennesker29.10.20.
Statsministeren og hendes professionelle spindoktorer bruger neutrum-formen:
Og trods de kolde temperaturer er det alligevel lykkes for danskerne at holde smitten med det dødelige coronavirus nede og under kontrol. Se&Hør 23.1.21.
Forleden tog det lille, sultne skadedyr godt for sig af brød, snacks og kage, før den satte sig til at hyggeskide i den grillhandske, som personalet skulle bruge til at tage de præfabrikerede færdigbagte varer ud af den varme ovn. Ekstrabladet 11.2.21. om en mus i Lidl-butikken på Høje Gladsaxe Torv i Glostrup.
Tilskrivningen af substantiver til et bestemt køn handler, som fremgår af ovenstående, ikke bare om brugen af en og et, men også om dannelsen af bestemt ental: en mus – musen, et skadedyr – skadedyret, brugen af den og det både i konstruktioner som den mus, der har hygget sig i Lidl, og det skadedyr, der har hygget sig i Lidl, og genuskongruensen viser sig også i adjektivendelserne:
en fræk mus, et frækt skadedyr, – musen er fræk, skadedyret er frækt.
Noget lignende kunne konstateres nogle dage før, hvor Dagens.dk refererede til ordet trusler med et adjektiv i utrum. Det burde have heddet, at trusler var helt uacceptable. I sætningen herefter refereres der til trusler med pronomenet det.
”Dét understreger alvorligheden af sagen. Trusler på livet og lignende mod dem, der fører regeringen, er helt uacceptabel, og det skal man afholde sig fra. Gør man det alligevel, skal man påregne at blive anholdt og varetægtsfængslet,” understreger politiinspektør Claus Danø. www.Dagens.dk 29.1.2021 i anledning af anholdelsen af en ung mand, der på de sociale medier havde truet statsminister Mette Frederiksen på livet.
Tvekønnede ord i Retskrivningsordbogen
Både Statens Seruminstitut og statsministeren har ret. Ordet virus har siden 1986 uden betydningsforskel kunnet hedde både en og et virus,
Andre ord, der kan bruges i utrum og neutrum uden betydningsforskel:
en katalog og et katalog
en layout og siden 1986 også et layout
(et) insulin og siden 1986 også (en) insulin.
(en) bacon og siden 1986 også (et) bacon.
Substantiver, hvor kønnet afgør betydningen
Dette må selvfølgelig ikke forveksles med ord, der have to køn alt efter betydningen
en ø l i utrum betyder en flaske øl, men øl i neutrum betegner noget øl: Øllet smager godt.
en salt i utrum betyder en bestemt slags salt, men salt i neutrum betegner noget salt: Der skal mere salt på.
Skriv et svar