Katten vil gerne spise den lækre grød, men den er så varm, så den er bange for at brænde sin tunge, hvis den begynder at slubre grøden i sig. Mens grøden langsomt bliver koldere, går katten vagtsomt rundt om den og venter på det rigtige tidspunkt til at indlede sit måltid.
I overført betydning bruger vi udtrykket at gå som katten om den varme grød, når en person tøver med at tale direkte om et følsomt emne enten af angst for skænderier eller for at tage hensyn til sine samtalepartnere og i stedet kredser om emnet i abstrakte vendinger.
Udtrykket stammer selvfølgelig fra den tid, hvor varm grød var en helt almindelig spise på landet, og allerede den tyske reformator, Martin Luther, brugte det, lige som det også findes i tekster af forfatterne Friedrich Schiller og Johan Wolfgang Goethe.

Ordet grød kan også anvendes i milde bandeord, hvor grøden kan erstatte Gud. ”Det er ved grød det dummeste, jeg har hørt”, kan man sige i stedet for ved Gud, og man kan forstærke udtrykket ved at tilføje sød til ved den søde grød.
Katte spiller en stor rolle i de danske talemåder. Hvis man ser syg og elendig ud, ligner man en hængt kat eller noget, som katten har slæbt ind. Hvis man er et fredeligt gemyt, kan man ikke gøre en kat fortræd. Hvis man køber noget, man ikke ved, hvad er risikerer man at købe katten i sækken, og så må man senere slippe den ud igen.
En sort kat kan også bruges som billede på satan f.eks. i de eufemistiske udtryk: Det var kattens! og Fy for katten!