Den Danske Sprogkreds

Year

2019

Den 14. december: SMK

I dagens Danmark slynger vi om os med uigennemskuelige forkortelser. SMK, PDS, FAQ mig her og FSO, PPS, PTS, HTX mig der. Hvor mange danskere ved, at SMK står for Statens Museum for Kunst? Kunne det ikke lige så godt… Læs mere →

Den 13. december: At være navlebeskuende

Udtrykket at være navlebeskuende bruges i dag i betydningen kun at se sig selv, og ligner dermed udtryk som at pille i sin egen navle og ikke at kunne se ud over sin egen næsetip. Dykker vi imidlertid lidt ned… Læs mere →

12. december: At have grønne fingre

Hvis en person har grønne fingre, er hun eller han i besiddelse af intuitive evner til at få planter til at gro, selv om han eller hun ikke nogen uddannelse inden for dette område. Udtrykket er et oversættelseslån fra det… Læs mere →

Den 11. december: At have antennerne ude

De fleste idiomatiske udtryk tager udgangspunkt i den menneskelige krop og dyrene og naturen omkring os, men der findes også en del, der tager udgangspunkt i elektricitet og elektronik. Hvis et menneske er meget opmærksom og lyttende, kan vi sige,… Læs mere →

Den 10. december: At kaste nogen under bussen

Udtrykket at kaste nogen under bussen bruges, når man sladrer om en person eller lader en person hænge på noget, som han eller hun ikke er skyld i, eller kun er delvis skyldig i. Udtrykket kommer fra det engelske to… Læs mere →

Den 9. december: At have hul i hovedet

Idiomatiske vendinger er ofte knyttet til tabubelagte emner, og et af dem er intelligens. I stedet for at sige: Du er dum, kan vi ved hjælp af et utal om omskrivninger sige det samme afsvækket, humoristisk eller groft fornærmende. Her… Læs mere →

Den 8. december: At være røvsyg

Et at de mest frekvente ord i det danske sprog er ordet røv. Ordet kan optræde alene eller i en uendelig mængde sammensætninger. I Retskrivningsordbogen kan vi finde sammensætningerne røvbalde, røvhul, røvrende og røvtur, hvor ordet har sin oprindelige betydning… Læs mere →

7. december: Hvorfor lyder det bedre at sige fugl og fisk end fisk og fugl?

Det danske sprog er rigt på ordpar, hvor ord med samme forbogstav eller samme vokallyd optræder i en fast rækkefølge. Vi kan ikke i huj og hast finde hoved og hale på problematikken, men hvis vi prøver at arbejde i… Læs mere →

Den 6. december: At bøje noget i neon

Udtrykket at bøje noget i neon betyder at forklare noget meget pædagogisk. Det har eksisteret i det danske sprog siden midten af 1960erne og bruges ret hyppigt. Det har imidlertid en lidt uheldig klang, og en lærer bør nok undlade… Læs mere →

© 2020 Den Danske Sprogkreds

Developed and maintained by ClearWebStatsUp ↑