Hvem husker ikke Benny Andersens historie om den lille snøvs, som var så ulykkelig, fordi alle altid gik fra den. Aldrig nogensinde hørte man om nogen, der kom til snøvsen, altid gik de fra den.
At gå fra snøvsen er en idiomatisk vending, altså et fast udtryk, der har to vidt forskellige betydninger: en konkret og en overført.
En snøvs ifølge Ordnet.dk ”den øverste løse, rynkede del af en sammensnøret sæk”. Snøvsen skal løsnes, når kornet skal hældes i tærskeværket, og når det er sket, vælter kornet ud af sækken. Den betydning har vi vist alle sammen glemt. Den overførte betydning, nemlig at et menneske mister besindelsen har imidlertid overlevet landbrugssamfundet og blev ifølge Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs tekstkorpus 2007 anvendt hele 36 gange i massemedierne i 2007 (nyeste tal, suk).
Vi husker også alle sammen daværende statsminister Poul Schlüters tale om tamilske flygtninge, hvor han sluttede med udtrykket Der er intet fejet ind under gulvtæppet. Hvis nu Schlüter havde sagt: Jeg har nu fremlagt alle de oplysninger, jeg har til rådighed på nuværende tidspunkt, havde han måske kunnet beholde sit embede. De idiomatiske vendinger har en særlig kraft, så de – brugt rigtigt – kan feje alle modargumenter af bordet.
I oplysningstiden erklærede rationalisterne krig mod de ordsprog og idiomatiske vendinger, som bønderne elskede. Der er ikke skygge af argumentation i at sige: klap lige hesten, spis brød til og du skal ikke gøre noget over hals og hoved, og man kunne sige så godt sige: så er det bare op på hesten igen, lad os give den hele armen og gå til makronerne her og nu. Men uanset, om man vælger de passiviserende udtryk og de dynamiske giver man sit udsagn autoritet ved at bruge et kendt og accepteret udtryk.
Brugt med omtanke er de idiomatiske vendinger krydderi i litterære tekster. Brugt med hovedet under armen, går det helt i ged. Husker I, da Helle Thorning sagde: Når man føler jorden brænde under sig, kan man godt få kolde fødder? Ha-ha-ha, sagde publikum. Den må du længere ud på landet med.
En god forfatter bruger de idiomatiske vendinger bevidst og sørger for at knytte et sammenhængende overført betydningslag ind i sine tekster.

Det er ikke hokus-pokus, men noget, der kan læres.