Når Den Danske Sprogkreds den 2. april 2020 for første gang uddeler en pris til en person eller en institution, som har brugt det danske sprog på en måde, som kunne trænge til forbedring, henter vi i Tyskland, Sverige og Frankrig.

Årets tyske sprogsynder
Her har Verein Deutsche Sprache siden 1997 hvert år uddelt prisen ”Sprachpanscher”, som bedst kan oversættes ved ordet ”sprogsynder”.
I 2016 gik prisen til den tyske evangeliske kirke, der i anledning af 500 året for, at Martin Luther slog sine berømte teser op på porten til slotskirken i Wittenberg, arrangerede events som Segen Erleben – Moments of Blessing og Bless-U-2. Verein Deutsche Sprache fandt det ikke optimalt at fejre den mand, der tog initiativ til at få oversat Biblen fra latin til tysk, med engelske buzzwords.
I år gik prisen til Hannovers tidligere overborgmester Stefan Schostok, der har sat igennem, at kommunes ansatte skal omtales som Mitarbeiter*innen, en Rednerpult (talerstol) skal hedde en Redepult og udtrykker jeder (enhver) så vidt muligt skal erstattes med alle. Det er svært at oversætte dette til dansk, fordi der er tale om ord af henholdsvis han- og hunkøn, og den opdeling findes jo ikke på dansk.

Svensk modstand mod engelsk påvirkning
I Sverige har Svenska Språkförsvaret fokus på den engelske påvirkning af sproget. I Sverige gik prisen Årets Anglofån her i 2019 til et meget omtalt projekt, hvor man vil undervise svenske børn på engelsk fra de allerførste klasser, for at styrke deres muligheder for at deltage i en stadig mere internationalt orienteret verden.
Tidligere har byen Umeå fået prisen for at ændre deres Umeå Julmarknad til Umeå Christmas Market. Prisen havde den ønskede virkning, og de seneste år har byen atter holdt Julmarknad.

Det danske Lego fik den franske dørmåtte i 2001
Den franske sprogkritiske pris hedder Prix de la Carpette anglaise, blandt venner dørmåtteprisen. I 2001 fik den danske legetøjsgigant Lego dørmåtten for at markedsføre sig i Frankrig med slogan som Explore being me, Explore together, Explore logic og Explore imagination.

Læs mere

Det er muligt at læse mere om euopæisk sprogpolitik i Den Danske Sprogkreds´ debatbog Er dit modersmål okay? fra 2017.