Modersmålsdagen den 21. februar på Kulturstationen i Vanløse

Den 21. februar fejrer man Den Internationale Modersmålsdag i store dele af verden.

Modersmålsdagen blev indstiftet af UNESCO i 1999, og datoen er årsdagen for nedskydningen af nogle bengalske studenter, der i 1952 demonstrerede for, at deres modersmål skulle anerkendes som et officielt sprog i Pakistan på linje med urdu og engelsk.

Modersmålsdagen skal minde os om, at der bliver stadig færre sprog i verden, og UNESCO forudser, at kun 10 procent af verdens sprog eksisterer om 100 år.

Den Danske Sprogkreds modersmålsdag

Den Danske Sprogkreds afholdt et velbesøgt og vellykket debatmøde med temaet Har det danske sprog en fremtid?

Formanden for Den Danske Sprogkreds, Lise Bostrup, bød velkommen og fortalte lidt om Den Danske Sprogkreds’ formål og aktiviteter, og herefter ledede Henrik Palsmar mødet.

Oplæg fra de inviterede gæster

Den første egentlige taler var politikeren Alex Ahrendtsen, som er Dansk Folkepartis kulturordfører. Ahrendtsen havde forberedt en gennemgang af de forskellige sprogpolitiske forsøg på at etablere en dansk sproglov. Ahrendtsens oplæg vil blive bragt i det kommende nummer af Sprogkræsen.
Herefter talte Anne Holmen, som er formand for bestyrelsen i Dansk Sprognævn og professor på Københavns Universitet. Anne Holmen gav forskellige vinkler på forholdet mellem dansk og engelsk i uddannelsessystemet og betonede nødvendigheden af mere undervisning og træning i begge sprog. Danskere er ikke nær så gode til engelsk, som de selv tror, betonede hun.

Det var den næste taler, oversætteren og universitetscensoren, Allan Hilton Andersen, ganske enig i, og han fik forsamlingen til at grine godt og grundigt af en række tåbelige, men desværre autentiske fejl, han var stødt på i danskeres tekster på engelsk.

Den sidste taler var Jens Raahauge, der har mange års erfaring som dansklærer i folkeskolen, skoleleder og forlægger. Raahauge kom bl.a. ind på emnet dialekter og gav smagsprøver på forskellige dialektord, som kan skabe forvirring.

Debatten

I den efterfølgende debat stod emnet sproglove centralt, og meningerne var som forventet delte.
Henrik Palsmar, der normalt arbejder som musikalsk dirigent for koret Volvox, var i dagens anledning også mødedirigent og sørgede for, at alle kom til orde. Det vigtigste emne var forholdet mellem dansk og engelsk både med hensyn til domænetab og brugen af mange engelske ord og udtryk i moderne dansk. Det var en kilde til morskab, at debattørerne somme tider selv kom til at slå ud med hænderne og sige ”That’s it!” og ”Sorry”.

Derudover blev der diskuteret normativ vs. deskriptiv sprogpolitik, to begreber det naturligvis ikke er muligt at adskille helt, og dialekternes gradvise udtynding blev beklaget af flere.

Sangene

Henrik Palsmar akkompagnerede fællessangene, der denne gang bestod af tre nyskrevne sange af tre medlemmer af Den Danske Sprogkreds, nemlig Jens Raahauge, Henrik Borg Jensen og Lise Bostrup – samt et forsøg på genoplivning af Carl Plougs sang De sige, at mit sprog er en ussel tiggerkvind, der handler om det danske sprog, som skal smide fremmedordene ud. Sangen er fra 1848 og ret patetisk, men også lidt sjov.

Alle sangene incl. noder findes i Sprogkredsens’ sangbog Sange om det danske sprog fra 2018.

Afslutning

Som afslutning klappede alle og sendte gode tanker til Vanløse Lokalråd og Kulturstationen i Vanløse, der havde muliggjort arrangementet. En særlig tak til Cæcilie Hjort Pedersen fra Kulturstationen for hjælp til annoncering og praktisk tilrettelæggelse.