Det danske sprog har ændret sig markant fra slutningen af 2. verdenskrig til i dag. Vi ser i dette foredrag på, hvordan de forskellige generationer en for en har sat deres præg på vores fælles sprog, og hvordan førkrigsgenerationen har måttet se sine sprogidealer sat ud på et sidespor.

Foredraget holdes af Sprogkredsens formand, Lise Bostrup, og finder sted i Kultursalen på Kulturstationen i Vanløse tirsdag den 24. oktober fra kl. 19 til 21.30.

Først kom retskrivningsreformen i 1948, og så de såkaldte babyboomere – altså personer, der er født efter krigen og frem til 1964. Boomerne afskaffede hr. og fru og De, Dem og Deres, havde et afslappet forhold til stavefejl og skønskrift,  skændtes om stavemåden majonæse og betydningen af begrebet bjørnetjeneste og forstærkede importen af engelske ord.

Så kom X-generationen, som fortsatte indførelsen af engelske ord, afskaffede kønnede endelser som -inde og -ske og indførte m/k, og herefter kom en bølge af kommercialisering af sproget, så man holdt op med at bruge papirlommetørklæder og gik over til kleenex, og gik i SevenEleven i stedet for at gå i kiosken. Spindoktorerne fik ordet, og sygesikringskortet blev skiftet ud med et sundhedskort, og de gamle blev de ældre, for så senere at blive seniorer.

Den generation, der er født omkring årtusindskiftet, de såkaldte “millenials” er i dag de toneangivende på universiteterne, hvor boomerne forsøgte at afskaffe de kønnede former af substantiverne, handler det nu om at specificere kønnene, og der differencieres ikke blot mellem han- og hunkøn, men mellem mange varianter, og man bestræber sig på at få indført det svenske pronomen hen for personer, der ikke ønsker at definere sig binært.

Til slut vil vi give et billede af et helt nyt sprog i det danske sprog, blandingssproget i ghettoerne, der bl.a. består af ord fra dansk, engelsk, arabisk, kurdisk, tyrkisk og somali. Sproget er udbredt blandt rappere og på de sociale medier og bestemt værd at stifte bekendtskab med.

Foredraget holdes af Sprogkredsens formand, cand.mag. Lise Bostrup, og er et første forsøg på at beskrive dansk sproghistorie i lyset af den sociologiske beskrivelse af generationer, og det vil forhåbentlig føre til en levende debat.