I Sprogkræsen 16 fra oktober 2022 bragte vi en længere artikel af Lise Bostrup med titlen “N.F.S. Grundtvig og det danske sprog”. Artiklen tog udgangspunkt i Grundtvigs skrift “Det Danske Fiir-Kløver” fra 1836, hvor Grundtvig beskriver danskheden ved hjælp af elementerne: konge, folk, modersmål og fædreland. Det er i det lys underligt, at der i den utrolig omfangsrige udforskning af Grundtvigs værker, ikke findes nogen moderne afhandlinger om Grundtvigs forhold til det danske sprog og hans brug af det.
Artiklen blev trykt i en forkortet version som kronik i Kristeligt Dagblad den 19. oktober, og i dag, den 26. januar 2023, bringer Grundtvigsk Tidende, der udgives af Grundtvigsk Forum i Vartov i Københavns centrum, en stærkt udvidet version med titlen “Det danske sprog er det bedste”.
Gert Ejtons fine tegning af Grundtvig er kommet med i Grundtvigsk Tidende.
https://grundtvigskforum.dk/grundtvigsk-tidende
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/grundtvig-var-sproget-indbegrebet-af-danskhed-0
Skriv et svar