Åh, de er så dejligt nemme og lige ved hånden, de skærme, når der ikke er overskud til at tage sig af de små i ulvetimen. Det tidspunkt, når alle kommer trætte hjem fra en lang dag på arbejde og i dagtilbud. Men der skal laves mad, vaskes tøj og andet praktisk.

Jeg husker tydeligt ulvetimerne, da min mand og jeg var forældre til små børn i slutningen af 90erne. Timerne kunne være hårde, og vi var ikke just unge, da vi blev forældre. Men én ting var vi forskånede for: Vi skulle ikke tage stilling til, hvor længe vores børn måtte sidde med iPad eller mobiltelefon.

Hvad gjorde vi så som forældre, dengang i »fortiden«? I sommerhalvåret var vi i haven. Når aftenerne blev kortere, stod kassen med Duplo eller LEGO klar i stuen til at udvikle fantasien, og papir og tegneredskaber til at styrke kreativitet. Men det bedste var den lille røde båndoptager med korte lydbøger på kassettebånd. Poderne blev såmænd også udsat for børnesange, Mozart og popmusik. De lyttede, mens de legede eller tegnede. De brugte flere sanser på en gang, og en af os forældre var altid i rummet som tryghed og i gang med en praktisk aktivitet.

Kassettebånd er historie. Men en mobiltelefon eller tablet kan det samme med en Bluetooth-højttaler tilkoblet. For ligesom vi

må passe på børnenes hjerner, øjne og kropsholdning ved at begrænse deres brug af digitale redskaber, skal vi være forsigtige med at proppe lyd direkte i børns ører. Via biblioteket kan man låne de fleste gode børnebøger som lydbog.

Kort før vores børn blev fire år, begyndte de sammen med os forældre at se nøje udvalgte film eller fjernsynsprogrammer fra DR i maksimalt en halv time på en tv-skærm. De var derefter med til madlavning og borddækning. Inden sengetid blev der læst godnathistorie og til slut en sang på sengekanten. En masse sproglig stimulering gennem ørerne, men også aktiv deltagelse.

Det med ørerne vil jeg gerne fremhæve. For udover at være mor er jeg også pædagog med 40 års erfaring i børnehaver. Gennem min karriere har jeg oplevet, at børn er blevet dårligere til at lytte til en historie. De første år kunne jeg snildt læse en kapitelbog for en gruppe fire-femårige børn. En aktivitet, som træner koncentration og forestillingsevne (evnen til at danne indre billeder) og baner vejen for, at de kan blive gode kommende læsere. Dog føler jeg, at børnene de senere år generelt er blevet mere urolige og ønsker at se billeder hele tiden. Billedbøger kan noget fortrinligt, især til dialogisk læsning, men måske har den øgede anvendelse af skærme gjort børn mere visuelle end auditive. Det er vigtigt, at børn kan koncentrere sig og bruge deres ører til at lytte til hinanden og ikke mindst til børnehaveklasselederen, når de starter i skole. Desuden bærer et stigende antal børn nærsynsbriller inden skolealderen, hvilket bekymrer Øjenforeningen, som anbefaler mere tid ude og mindre inde med skærm.

De digitale medier er fantastiske, og de er svære at undvære. Vi skal bare lære at bruge dem hensigtsmæssigt sammen med børn efter toårsalderen.

Mette Bek Nielsen er mor, pædagog og medlem af Den Danske Sprogkreds.

Artikel i Berlingske den 22. februar 2023.