Den 26. januar var alle årets deltagere i Folkemødet på Bornholm, inviteret til Nytårskur på Christiansborg, og Den Danske Sprogkreds var blandt de inviterede.

Folkemødet finder sted i Allinge fra den 15. til den 17. juni, og Sprogkredsen vil opstille sit røde telt, som siden det blev købt i 2022, har været i brug på Falster ved Kulturnatten i Nykøbing, på Lolland ved Hornfiskefestivalen i Kramnitse og på Nyord i anledning af festivalen “Nye ord på Nyord”.

Planlægningen er i fuld gang, og Lise Bostrup (formand), Maimona Hvid og Michael Falkendorf (bestyrelsesmedlem) deltog i nytårskuren med åbne øjne og ører.