Af Lise Bostrup

Hvert år laves der to forskellige lister over nye ord, som bliver registeret. Det er tankevækkende at se forskellene – og måske også et tegn på, at et lille sprogområde som Danmark kunne bruge ressourcerne bedre.

Danmark er et lille sprogområde, men åbenbart stort nok til at have to indbyrdes konkurrerende instanser til at varetage registreringen af det dansk sprog: Dansk Sprognævn, som er blevet anbragt i et tidligere varmeværk i Bogense på Nordfyn, og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL), som har kontorer på Christians Brygge i Københavns centrum. Sprognævnet finansieres af Kulturministeriet. DSL finansieres af Kulturministeriet og Carlsbergfondet.

Sprognævnet og DSL er enige om, at sproget er en selvstændig størrelse, der udvikler sig efter sine egne love, og at de bestræber sig på at registrere denne udvikling systematisk og objektivt.

Hvert år offentliggør Sprognævnet og DSL hver deres lister over de nye ord, de har registreret. DSL præsenterede deres liste på Bogforum 4. november. Sprognævnets liste over ord, som de havde registreret i løbet af 2022, og som de overvejede at lade indgå i Retskrivningsordbogen, blev offentliggjort 21. november.

Man kan holde af England uden at råbe hurra, hver gang der kommer et nyt engelsk ord ind i det danske sprog

Den Danske Ordbog (DDO) er langt større end Retskrivningsordbogen. Alle opslagsordene er tilføjet oplysninger om udtale, bøjningsformer, betydning og autentiske eksempler på deres brug. Endvidere opgives en liste med ord, der beskrives som ’ord i nærheden’, altså ord, der ligger tæt på opslagsordets betydning.

I nogle tilfælde angives også staveformer, der er blevet tilføjet enten uofficielt eller anses af nogle for at være forkert.

På den måde opererer DDO med fire niveauer af korrekthed: grundformen, en sideform, som også er korrekt, en form, som nogle anser for at være forkert, og andre former, der er så forkerte, at de slet ikke nævnes. Ordet globus bøjes ifølge Retskrivningsordbogen globussen, globusser,globusserne. DDO tilføjer formen globuser med et s og ordet uofficielt. Formen med et s findes kun i bestemt form ental. I flertal skal man også ifølge DDO skrive globusser og globusserne.

Retskrivningsordbogen indeholder oplysninger om orddeling, ordklasse, bøjningsformer, og i mange tilfælde er betydningen også tilføjet i parentes.

Forbavsende nok er de to lister meget forskellige, og der er faktisk kun ét ord, der findes på begge lister, og dette ord er – hold nu fast – antiamerikansk.

Begge lister indeholder ord, der er indlånt direkte fra engelsk, og oversættelseslån.

Redaktørerne på DSL er åbenbart bange for kritik fra miljøet uden for de snævre lingvistiske kredse, og især fra dem, der ikke er begejstrede for optagelsen af engelske ord i det danske sprog. Disse mennesker opfattes som anglofobiske, og i overskriften i DSL’s pressemeddelelse fra 22. oktober 2022, hvor tilføjelserne præsenteres, lyder overskriften: Anglofobi? Frygt ikke, Den Danske Ordbog har din ryg. Ordet anglofobi forklares i ordbogen som afsky for eller modvilje mod England og engelsk sprog og kultur.

Personligt mener jeg nu godt, at man kan holde af England uden at råbe hurra, hver gang der kommer et nyt engelsk ord ind i det danske sprog. Udtrykket at have nogens ryg er det, man kalder et engelsk oversættelseslån. To have someone’s back betyder, at der er nogen, der er parate til at hjælpe én.

Der er i alt 252 ord på DSL’s liste over nye ord i ordbogen, og heraf er de 25 engelske, svarende til 10 procent.

I DDO går man så vidt, at selve definitionen af et ord er påvirket af engelsk. For nu at udtrykke det meget plat, så kan man sige, at et ord er noget, der står mellem to mellemrum. Sådan er det stadig i DDO.

Flere af ordene er både optaget i Sprognævnets liste over nye ord som direkte lån og som oversættelseslån

I Retskrivningsordbogens liste over nye ord opføres der imidlertid opslagsord som capsule wardrobe, der bruges om en garderobe, der kun består af det allermest nødvendige tøj, deep learning, når man prøver at konstruere et program, der kan få en computer til at agere som et menneske, og zero waste, der bruges, når intet går til spilde. Et menneske, der lider af anglofobi, vil være tilbøjeligt til at mene, at der i disse tilfælde er tale om to ord og ikke som Sprognævnet beskrive disse forbindelser som ét substantiv og dermed også ét opslagsord.

Alt i alt må man konkludere, at Retskrivningsordbogens liste over nye ord indeholder 50 pct. anglicismer, mod 10 pct. i DDO. Det må man kalde en markant forskel.

Når vi sammenligner de 252 ord, der er tilføjet i DDO, med de 163, der findes på Sprognævnets liste over nye ord, opdager vi hurtigt, at listerne er meget forskellige. Faktisk er der kun et eneste ord, som har fundet vej til begge lister. Dette ord er – hold nu fast – ordet antiamerikansk.

I Retskrivningsordbogen opererer man nu med opslagsord, der består af flere ord. Blandt de nye ord, der er tilføjet i 2022, finder vi ’ordet’ capsule wardrobe, der angives som et substantiv, der bruges i betydningen ’det mest nødvendige tøj’. Housing first, der forklares som et princip om, at hjemløse f.eks. skal tilbydes et sted at bo, før man begynder at hjælpe dem på andre områder, og zerowaste, der beskrives som et substantiv, der betegner et klimabevidst koncept om, at intet må gå til spilde.

I DDO findes ingen af de nævnte ord, men man kan dog finde ordet firstmover, der beskrives som synonym til trendsætter og kan skrives på i et eller to ord og med eller uden bindestreg: firstmover, first mover og first-mover.

I modsætning til zero waste, der kun kan skrives som to ord og uden bindestreg, tillader Retskrivningsordbogen både formerne firstmover og first mover, men ikke formen med bindestreg.

Blandt de 133 nye ord, Dansk Sprognævn har udvalgt til listen over Nye ord i dansk for 2022, handler de 6 om noget, der kan spises eller drikkes. Det må være svært at vælge mellem de utrolig mange forskellige nye fødevarer, der kommer til Danmark, men Sprognævnet har truffet sit valg, og det er faldet på ordene

· gyoza (små indbagte farsruller, der f.eks. steges på en pande. Retten kendes fra Japan)

· panko (japansk rasp, som bruges til panering)

· yuzu (en lille aromatisk japansk citrusfrugt)

· mirin (en sødlig kinesisk risvin, der bruges til madlavning)

· dimsum (et let kinesisk måltid, der består af små ofte dampede eller dybstegte retter. Sprognævnet angiver stavemåden dimsum, men en søgning på nettet viser, at måltidet lige så ofte skrives dim sum)

· aquafaba (en vegetabilsk æggeerstatning baseret på afkog fra kikærter el.lign., som er særlig efterspurgt blandt veganere. Aquafaba er den engelske betegnelse. Den danske betegnelse er kikærtevand, og den anvendes flere steder på internettet, men er ikke medtaget i Retskrivningsordbogen)

I DDO er ordene yuzu, mirin og dim sum (her i to ord) allerede optaget og beskrevet, men ordene guoza, panko og aquafaba findes ikke. Ordet kikærtevand findes heller ikke, men da ordet kikært er optaget, og da der i et eksempel omtales en suppe baseret på kikærter, kan man vel godt opfatte denne betydning som dækket.

I listen over nye ord i DDO finder man 4 eksempler på fuglearter: fyrremejse, skægmejse, rovterne og kasuar (en fugl, der findes i Ny Guinea og i Australien, som kan minde om en struds og heller ikke kan flyve). Af disse er det kun fyrremejsen, der har fundet vej til Retskrivningsordbogen, der heller ikke har medtaget ordene fuglekigger og fugleelsker, men til gengæld har fuglefænger, fuglehandler og fuglebur med.

Man kan spørge sig selv, om det virkelig er nødvendigt at bruge penge på at ajourføre disse to forskellige lister. Det er jo muligt at føre én liste og så nøjes med at trykke opslagsordet, ordklasse, informationer om bøjning og krydsanvisninger og på den måde fremstille en ordbog som Retskrivningsordbogen. På denne måde kunne man fremstille en retskrivningsordbog som den, vi kender i dag.

Listerne over nye ord kunne så føres af et udvalg, der sikrede en konsekvent og mindre subjektivt styret dansk ordbog.