2022 har været et meget aktivt og succesfuldt år for Den Danske Sprogkreds.
Vores bog om ordsprog “Hver fugl synger med sit næb” er blevet meget fint modtaget, og det samme er årets fire numre af Sprogkræsen.
Vi har deltaget i arrangementer og festivaler over det meste af landet, som f.eks. lærebogsmessen i Aarhus, festialen Sprogense i Bogense, Kulturnatten i Nykøbing Falster, Bogforum i København og julemarkedet på Engestofte Gods ved Maribo. Vi har også selv afholdt mange velbesøgte arragementer både digitalt over Skype og fysisk på Kulturstationen i Vanløse.
Vi håber at fortsætte den aktive linje og siger velkommen til nye medlemmer, der har lyst til at gøre en indsats for det danske sprog.
Rigtig godt nytår til jer allesammen.
Skriv et svar