Den 19. udgave af Højskolesangbogen, som udkom i 2020, indeholder adskillige nye sange, og flere af de gamle er taget ud. Sangeren og højskoleforstanderen, Søren Launbjerg, der deltog i udvalgsarbejdet kommer på Den Internationale Modersmålsdag og fortæller om udvalgets overvejelser, spiller og synger og inviterer deltagerne til at synge med.

Det foregår på Kulturstationen i Vanløse mandag den 21. februar kl. 19-21. Alle er velkomne. Sprogkredsens medlemmer deltager gratis og andre må betale 20 kr.

En udførlig anmeldelse af den nye udgave af Højskolesangbogen findes i Sprogkredsens blad Sprogkræsen nr. 9.