Bogforum er Danmarks største bogmesse, og som lille udstiller kan man godt blive lidt overvældet af mængden af papkasser, trailere, mænd, der står på toppen af stiger og sætter bannere op og larmen fra mikrofonprøver fra diverse scener. Det lykkedes imidlertid at få sat vores helt nye stigereoler og bannere op, så vi med lidt ekstra arbejde i morgen kan være klar til at modtage gæster på stand C3-030 i denne weekend.