I Retskrivningsordbogen i 1955 kom der i al ubemærkethed et helt nyt og ret så specielt ord ind i Retskrivningsordbogen. I Retskrivningsordbogen fra 1955 blev det præsenteret som en bøjningsform af en, men i udgaven i 1986 og de følgende er ente blevet et selvstændigt ordenstal.

Da jeg hørte det første gang, troede jeg, at det var en and. Måske en lille tysk en af slagsen, der var fløjet over hegnet, for det tyske ord for and er jo netop Ente.

Men nej, det var rigtigt. Talordet ente er skabt for at udfylde et hul i det danske sprog. Vi kan alle sige første, anden, tredje, fjerde, men hvad hedder den 101. dag? Er det den hundrede og første dag? Nej, vel. Men hvad så? Fra 1955 har det heddet den hundrede og ente dag. På samme måde kan vi sige den tusind og ente nat og en hundrede-og-ente-del.

Det vidste I ikke vel? Nu har Sprogkredsen bidraget til en forøgelse af jeres ordforråd. 🙂

(Bindestregerne i indlægget er sat i overensstemmelse med Retskrivningsordbogens nyeste udgave.)