Det danske sprog er rigt på sammensatte ord af forskellig art. Nogle ord består af et verbum og et substantiv, men relationen mellem de to led er forskellig.

En grædekone er en kone, der græder,

en bagekartoffel er en kartoffel, man kan bage,

smørrebrød er noget, der er smurt,

et spisebord er et bord, man spiser ved,

en sovesofa er en sofa, man kan sove på,

en tissemand er noget, mænd kan tisse med,

en tissespand er noget, man kan tisse i,

en huskekage er noget, der kan få en til at huske noget, man har lyst til at glemme,

og en tudekiks er noget, der kan få en til at holde op med at huske.