Ved en festlighed på Kulturstationen i Vanløse den 16. september blev Jens Raahauge hædret for sin lange forbilledlige indsats for det danske sprog både i og uden for Folkeskolen. Her er et uddrag af motivationstalen.

Jens Raahauges cv er langt: Dansklærer, skoleleder, medlem af Dansklærerforeningens Folkeskolesektion (heraf 28 år som formand), medlem af UNICEF Danmarks bestyrelse og formand for Tænketanken Sophia. Fagbogsforfatter. Lærebogsforfatter. Sangskriver. Debattør. Blogger på folkeskolen.dk. Medvirkende i udsendelsesrækken Ronkedorerne sammen med Georg Metz, Egon Clausen og Nikolaj Ifversen og laver Tanker i tiden.

Ællingen

Da Jens var en lille, grå ælling hed han Nielsen, Jens Nielsen. I Danskerne læser fortæller han, at naboen var slagter, og at svendene have et das. Det benyttede Jens somme tider, og der fandt han som 9-årig Dantes Den gudkommelige komedie, der af uransagelige årsager bare lå der og flød som lokumslekture.

Han foldede sig ud som en svane, smed han det grå og lidt kedelige navn Nielsen væk og fremstod i medierne som skolepolitikken som Jens Raahauge.

Om at bruge det danske sprog

Jens Raahauge holder meget af at læse Kierkegaards værker, og for 7 år siden tog han i en kronik i Berlingske Tidende, den 19. august, 2013 udgangspunkt i Kierkegaards Enten–eller og gjorde en sætning fra etikerens overvejelser om det danske sprog til sit eget udsagn:

Jeg elsker mit Modersmaal, der frigjør min Tanke, jeg finder, at hvad jeg kan have at sige i Verden, kan jeg ypperligt udtrykke deri.

Senere har Raahauge anvendt dette citat, senest i sin blog på på Folkeskolen.dk den 19. august 2020.

Valg af citat

Søren Kierkegaard har udtalt sig om det danske sprog flere gange, men valget af citatet fra Enten-eller er specielt.

Kierkegaard opdelte som bekendt livet i tre stadier: først det æstetiske, hvor man nyder tilværelsen for at nyde den. Herefter foretager man det etiske valg, altså vælger sig selv, som en person, der kan vælge, og herefter kronen på værket: det religiøse stadie.

I 2. del af Enten-eller opererer Kierkegaard med en fiktiv person af ret borgerlig observans. Han er ikke en romantisk, æstetisk drømmer, men en jordbunden herre, der har truffet en række valg, som han er ganske tilfreds.

Jeg forretter min Gjerning som Assessor i Retten, jeg er glad ved mit Kald, jeg troer, det svarer til mine Evner og min hele Personlighed, jeg veed, det fordrer mine Kræfter. Jeg søger at danne mig mere og mere dertil, og idet jeg gjør dette, føler jeg tillige, at jeg udvikler mig selv mere og mere. Jeg elsker min Hustru, er lykkelig i mit Hjem; jeg hører min Kones Vuggesang, og den forekommer mig skjønnere end al anden Sang, uden at jeg derfor troer, hun er en Sangerinde; jeg hører den Lilles Skrig, og for mit Øre er det ikke uharmonisk, jeg seer hans ældre Broder voxe og forfremmes, jeg skuer glad og tillidsfuld ind i hans Fremtid, ikke utaalmodigt, thi jeg har god Tid at vente, og denne Venten er mig i sig selv en Glæde. Min Gjerning har Betydning for mig selv, og jeg troer, den til en vis Grad har det ogsaa for Andre, om jeg end ikke kan bestemme og nøiagtigt udmaale det. Jeg føler en Glæde over, at Andres personlige Liv har Betydning for mig, og ønsker og haaber, at mit ogsaa maa have det for dem, med hvem jeg sympathiserer i hele min Betragtning af Livet. Jeg elsker mit Fødeland, og jeg kan ikke tænke mig, at jeg ret kunde trives i noget andet Land. Jeg elsker mit Modersmaal, der frigjør min Tanke, jeg finder, at hvad jeg kan have at sige i Verden, kan jeg ypperligt udtrykke deri. Saaledes har mit Liv Betydning for mig, saa megen, at jeg føler mig glad og tilfreds derved. Under alt dette lever jeg tillige et høiere Liv, og naar det stundom hænder, at jeg indaander dette høiere Liv i mit jordiske og huuslige Livs Aandedrag, da priser jeg mig salig, da sammensmelter for mig Kunsten og Naaden. Saaledes elsker jeg Tilværelsen, fordi den er skjøn, og haaber en endnu skjønnere.

Valget af netop etikeren, assessorens synspunkt falder fint i tråd med Raahauges virke. Gennem 28 år var han formand for Folkeskolernes dansklærersektion, og hans tætte tilknytning til virkelighedens krav om at acceptere det mulige som det væsentlige. På det jævne, i det daglige arbejde med at udvikle børnenes sprog, i bestræbelserne på at skabe bedre betingelser for dansklærerne og inspirere til og udgive materialer, der kan støtte dem i deres undervisning, og give mulighed for, at dansklærerne ikke skal gøres til soldater, der skal marchere i takt og konkurrere med hinanden om, hvem der er bedst til at nå helt konkrete ovenfra definerede læringsmål. Dette arbejde kan ikke udføres i det himmelblå, men må skabes fra bunden, og der skal kompromiser og knofedt til.

Sproget skal holdes ved lige og udvikles

Kierkegaards assessors udsagn om at det danske sprog indeholder alt, hvad der er brug for for at udtrykke det, hvad han har brug for, er imidlertid ikke dækkende for alle. Det gjaldt ikke for Kierkegaard selv, der brugte meget tid på at finde nye begreber og omdefinere gamle, så nye tanker og opfindelser kunne ”italesættes”, som det hedder i dag.

Og det gælder heller ikke for Jens Raahauge.

Faktisk er Raahauge noget af en ordmager, og han har skabt mange ord, som man kan fryde sig over, og flere af dem er også slået an.

Fagmylder

F.eks. ønskede du i 2014 at slå til lyd for mere fokus på disciplinen oplæsning, der ofte blev stedmoderligt behandlet i læreruddannelsens ”fagmylder”. Fagmylder! Hvilket herligt ord at bruge de mange, mange fag i skolen: billedkunst, drama, filmkundskab, håndværk og design, madkundskab og musik – for nu bare at tage nogle eksempler på valgfri fag på 9. klasses niveau. Ordet er slået an, og jeg har set det anvendt i f.eks. Fyens Stiftstidende som et helt almindeligt ord. Det er meget muligt, at vi snart vil se ordet på Dansk Sprognævns liste over nye ord.

Ørevender

Udtrykket en øjenåbner har været kendt i det danske sprog siden 1972. Men kan man omtale et radioprogram som en øjenåbner? Næ, det går vist ikke, men hvad gør man så? Ja, hvis man hedder Jens Raahauge, så opfinder man bare det parallelle udtryk ørevender.

Sprogørken

Hvis Jens Raahauge læser kedelige og floskuløse tekster, siger han, at han befinder sig i en sprogørken.

Kvartdannelse

Hvis han kommer ud i en diskussion om hvad dannelse er, og det gør han tit, når han slår et slag for at genindføre begrebet dannelse som et mål for folkeskolens danskundervisning i stedet for rækken af konkrete læringsmål, så har han fundet et nyt skældsord. Vi kender alle til begreber om halvstuderede røvere og moderne halvdannelse. Raahauge slår igen med at henvise til, at det da i hvert fald er bedre end kvartdannelse.

Mumledansk

DR og mange danske filmproducenter forsøger at gengive autentisk dansk. Raahauge kalder det mumledansk og påpeger, hvor vanskeligt det kan være at forstå.

Nordisk indflydelse

Raahauge holder meget af de nordiske sprog, og er f.eks. nu med i bedømmelsesudvalget for tildelingen af Nordisk Råds børne og litteraturpris.

Han har importeret det svenske ord språkförbistring om vanskelighederne ved at forstå hinanden i norden, og det norske sprog, som Jens Raahauge har beskæftiget sig intenst med i forbindelse med den populære serie SKAM, karakteriserer han med endnu et hjemmelavet udtryk. Norsk er nemlig præget af et Et skihopkurvet tonefald.

Velfortjent pris

I Den Danske Sprogkreds føler vi, at Jens Raahauges indsats for det danske sprog både i og uden for Folkeskolen fortjener stor ros, og vi har derfor udvalgt ham som modtager af Svaneprisen 2020.