I den konkrete betydning handler udtrykket om en tryllekunst. Tryllekunstneren står foran publikum og tager sin høje, sorte hat i hænderne og viser dens indre: Hatten er tom. Han trykker den sammen, så hattepulden bliver flad og danner en rund plade, der går i ét med skyggen.

Så lader han pulden svuppe op til den velkendte facon, vender hatten, og vupti – trækker han en hvid kanin op af den høje, sorte hat til publikums frydefulde overraskelse. Hvordan kan det dog lade sig gøre? Det er naturligvis snyd og bedrag, men tryllekunstneren hemmeligholder sit trick, for ellers ville overraskelseseffekten udeblive.

Politikere, der pludselig kommer med uventede argumenter, der vender en sag i deres favør, beskyldes ofte for at trække en hvid kanin op af hatten, og hvis man føler sig presset til at komme med en løsning i en vanskelig situation, kan man vrisse: ”Vil I have, jeg skal trække en hvid kanin op af hatten, eller hvad?”

Udtrykket, der har været kendt siden begyndelsen af 1800-tallet, findes også på engelsk (to pull a (white) rabit out of a hat) og tysk (ein (weisses) Kaninchen aus dem Hut zaubern), men oprindelsen er ukendt. Udtrykket anvendes både med og uden angivelse af kaninens farve, og på tysk kan man også trække en hare op af hatten.

I børnebogen Den hvide kanin og den sorte hat fra 2016 tager den danske forfatter Jesper Wung-Sung udgangspunkt i udtrykket. En hvid kanin har levet hele sit liv i en tryllekunstners sorte hat, men en dag falder tryllekunstneren død om, og kaninen må for første gang hoppe ud i verden. Den savner rampelyset og publikums begejstring, og den ved ikke, hvor den skal gå hen. Kan det lade sig gøre at finde en ny, sort hat og en ny tryllekunstner, den kan være hos? Kan man være en hvid kanin uden en tryllekunstner? Hvad vil det egentlig sige at være en kanin? Kaninen stiller sig mange eksistentielle spørgsmål, som børnene kan tænke over, og den succesrige børnebog har givet det gamle idiomatiske udtryk nyt liv.