Danmark er det eneste sted i verden, hvor nye udgaver af Bibelen autoriseres af en monark. Christian III autoriserede Bibelen fra 1550, oversættelsen fra 1871 blev autoriseret af Christian IX, oversættelsen af Det Nye Testamente i 1907 af Frederik VIII og oversættelsen i 1992 af Dronning Margrethe. Når en udgave bliver autoriseret, betyder det ikke, at de tidligere oversættelser ikke længere er gyldige, men at der er endnu en udgave, som er godkendt til brug i folkekirken.

Ikke autoriseret oversættelse

Oversættelsen i Bibelen 2020 vil imidlertid ikke blive autoriseret, men får i stedet status af at være en folkeudgave, en udgave, som er skrevet på et relativt let tilgængeligt, moderne dansk og derfor skulle være specielt velegnet for personer, der ønsker at stifte bekendtskab med Bibelen for første gang.

I tilknytning til Bibelen 2020 har Bibelselskabet udgivet en lille bog med titlen Når Bibelen oversættes (2019). Her forklarer projektets leder, generalsekretæren for Bibelselskabet, Birgitte Stoklund Larsen, at der ikke bare er tale om, at de tidligere oversættelser har fået en makeover. Hele Bibelen er genoversat fra de hebraisk- og græsksprogede originale versioner, og der er ikke sprunget over nogle lave gærder.

Let at læse

Bibelen 2020 er virkelig også blevet meget lettere at læse end forgængerne. Meget af det, som blev forudsat bekendt i de tidligere udgaver, er blevet klargjort, gamle ord, og ord, som let ville kunne misforstås i dag, er blevet skiftet ud, og syntaksen er blevet lettet, så det ikke kræver en teologisk embedseksamen at gennemskue konstruktionerne. Det lyder alt sammen udmærket, og det er det da også – langt hen ad vejen. Lad os tage et eksempel.

Jonas i fiskens mave?

Gud befalede en stor fisk at sluge Jonas. Da Jonas havde ligget i fiskens mave i tre dage og tre nætter, bad han til Gud fra fiskens indre: (…) Så sagde Gud til fisken, at den skulle spytte Jonas op på landjorden. (Den Modvillige Jonas’ Bog, 2, 1-2 + 11.)

Mange af os, der tror, at vi kender lidt til Bibelen og dens ordvalg, tager os umiddelbart til hovedet: ”Den modvillige Jonas i fiskens mave”? Nej, må vi så bede om ”Jonas i hvalfiskens bug”! Og når vi gør det, går vi lige i Bibelselskabets fælde. Generalsekretæren forklarer nemlig meget pædagogisk, at det dér med et ”rigtigt bibelsprog” er en konstruktion. Der findes ingen absolut sande oversættelser, og enhver oversættelse er præget af de involverede sprog og det tidspunkt, udgangsteksten og oversættelsen er skabt. Birgitte Stoklund henviser til de tidligere bibeloversættelser, og selv i Christian den IIIs Bibel blev Jonas slugt af en fisk. Hvor kom så hvalen fra?, spørger hun lidt provokerende og svarer selv: Det kan være fra bibelillustrationer, børnebibler, Disney – eller hvorfra man nu får sine kulturelle referencer. (s. 26) Slam! 1-0 til Bibelselskabet.

I de følgende uger vil jeg bringe flere eksempler på sprog og udfordringer i Bibelen 2020. Artiklen er baseret på artiklen Kom ned fra det kors! i Den Danske Sprogkreds´ blad Sprogkræsen nr. 7.