Revyforfatteren Morten Holm-Nielsen var i dag gæst i Den Danske Sprogkreds.

Vi havde været meget i tvivl om, hvorvidt vi skulle gennemføre arrangementet, men var sammen med Kulturstationen i Vanløse blevet enige om, at vi kunne gøre det, fordi det var et relativt lille møde med ca. 20 deltagere i et stort lokale med mange små caféborde og god plads, og der var flere flasker håndsprit til rådighed.

Mange af Sprogkredsens medlemmer kender hinanden godt, og der kunne godt have været basis for krammere og håndtryk, men vi nøjedes med gode smil og venlig vinken.

Morten Holm-Nielsen er lidt af et talent inden for dansk satire. Han fortalte, at han var begyndt at skrive revytekster allerede i skoletiden og var fortsat, mens han studerede engelsk og dansk på universitetet.

I dag skriver han sangtekster og dialoger til mange af de danske revyer rundt omkring i landet, heriblandt den navnkundige revy Rottefælden i Svendborg, og det var her han kan skabte teksten “For den rene er alting rent” med udgangspunkt i anklagerne mod katolske præster om sexuelt misbrug af børn.

Morten Holm-Nielsen kan tricket med at undlade at bringe grimme rygter til torvs, men at overlade det beskidte til publikums egen fantasi, og han er også ferm til at finde rim og rytme, så al hans grumme satire kommer til at lyde som en uskyldig leg med ord.

For Morten er sproget et instrument, der skal spille perfekt. Metrum og rim må være i orden, – ellers kan han slet ikke holde det ud, fortalte han og lukkede øjnene og trak skuldrene op, som om han var ved at blive syg. Uh nej, sådan noget, der næsten rimer, skaber næsten fysisk ubehag.

Vi hørte klip fra revyer, og vi sang revysange, og der var masser af spørgsmål, – men lige før vi skulle til at gå hjem, var der en, der under Mortens foredrag havde sneget sig til at følge med i nyhederne over nettet, kunne fortælle os alle, at statsministeren havde meddelt, at bestræbelserne på at modvirke Corona ville blive intensiveret med at lukke skoler, børneinstitutioner m.v. ned i 14 dage.

Ups. Så var vi tilbage i virkeligheden igen, og vi sprittede endnu en gang vores hænder af med Kulturstationens ikke helt vellugtende sprit og gik ud på den næsten tomme Jernbane Allé for at komme hjem til fods, på cykel eller i en næsten tom metro.

Hvornår mon vi ses i Sprogkredsen igen?