Det danske sprog er ikke blot et blot et kommunikationsmiddel, der overfører et indhold fra den ene person til den anden. Sproget er i høj grad præget af det samfund, det er opstået i, og der er næppe andre sprog i verden, hvor der springer så mange fnysende tyre og buhende køer rundt.

Georg Brandes ville ikke tage tyren ved halen
Georg Brandes holdt meget af udtryk, der oste af maskulinitet, og når han skulle håne sine politiske modstandere, så hævdede han, at de lod Vanskelighederne ligge og hellere tog Tyren i Halen end ved Hornene.

Sophus Schandorph ville tyre sine modstandere
Nej, man skulle, som hans samtidige Sophus Schandorph udtrykte det gå på med hornene, så man på den måde kan tyre sine modstandere, selv om de de slår sig i tøjret.

Mænd er bange for at få horn i panden
Mænd må passe på, at andre mænd ikke giver dem horn i panden, men hvis de alligevel gør det, kan det let føre til, at de får et horn i siden på dem, og det kan måske føre til, at de ikke længere kan blæse i det samme horn, og at nogle mister retten til at blæse i flokkens horn og måske ligefrem kvajer sig så meget, at de bliver buhet ud af flokken.

Som en tyr med stive horn bliver man let sat i bås og kan så stå der og tygge drøv og hænge med mulen sammen med køerne, der ikke fatter en bjælde, men står og glor, som køer plejer at glo, når de bliver udsat for rødmalede porte, tog og slagtepistoler.

Udtrykket at tage tyren ved hornene er med i bogen Med ja-hatten på. Idiomatiske vendinger i moderne dansk, som netop er udkommet på Forlaget Bostrup. Bogen koster 129 kr. og kan bestilles gennem alle danske boghandler.