Sproget i de danske medier kritiseres ofte for at være utydeligt og sjusket. En af kritikerne er journalisten, forfatteren og foredragsholderen Georg Metz, der fra 1969 til 1988 arbejdede som studievært og redaktør på både radioavisen og tv-avisen.
Den 23.10. kl. 19 holder han foredrag om dansk talesprog i Den Danske Sprogkreds på Kulturstationen i Vanløse. Arrangementet er støttet af Vanløse Lokalråd. Gratis adgang.