Det danske sprog er ikke en statisk størrelse. Vi udvikler det, hver gang vi bruger det. Vi bruger de samme ord igen og igen og gør dem dermed frekvente og almindelig. Vi finder på nye ord. Vi overtager ord fra andre sprog. Vi genopliver ord, som næsten var glemt. Vi undlader at bruge andre, så de havner i glemmebogen. Det er ikke sproget, der udvikler sig, men os, der udvikler sproget.
Lærebøger i dansk må tilpasses, så de til enhver tid tilbyder eleverne at lære det dansk, der tales i dag. “Tales”? Hvem taler? Hvis sprog skal vi lære eleverne? Og hvordan skal vi gøre det?
For 20 år siden gav jeg et bud på, hvad, hvordan og hvorfor, og i denne uge har jeg revideret det. Lærebogen er forhåbentlig sjov, pædagogisk og korrekt, men den undgår i høj grad brugen af Danglish og dumme oversættelseslån. Gammeldags? Nej, det tror jeg ikke, men vurder selv.
Skriv et svar