Mange børn af danske kvinder, der er har giftet sig med udenlandske mænd og er flyttet til udlandet, lærer deres børn at sige “mor” på dansk, men så heller ikke ret meget mere.

Når børnene bliver ældre, får de imidlertid ofte lyst til at lære deres mors sprog, og her tilbyder Den Internationale Højskole i Helsingør et intensivt sprogkursus, hvor de unge kan lære deres “moders mål”.

Nicolas Strand (USA), Freya Lindblom (Holland), Helene Broens (England) og Amalie Fitch (USA) var blandt deltagerne i år, og det var utroligt at opleve, hvordan de i løbet af tre uger kom fra at tale i nogle simple fraser til at kunne udtrykke deres mening og diskutere på dansk.

Det virker, som om mange af de danske ord, de har hørt i deres barndom, ligger ubevidst i dem, og når de så kommer i gang med at tale dansk, så vælter det frem med ord, som de selv bliver overraskede over, at de kender.