Den Danske Sprogkreds var i dag inviteret til at lede morgensangen i Timotheus Kirken i Valby. Vi sang Kom maj, du søde milde, Vort modersmål er dejligt, Det danske sprog er et stille mæle og Dansklærerens sang. Det danske sprog er et stille mæle er et digt af Piet Hein, som synges på melodien til Den danske sang er en ung, blond pige, og Dansklæreren sang er en sjov sang, der synges på melodien til Spørge-Jørgen.
Der var ca. 30 kirkegængere til stede, og stemningen var virkelig god.
Hvis I kender en kirke eller et kulturhus med morgensang, må I gerne foreslå et arrangement med Den Danske Sprogkreds.