Street fishing er det nye sort i København. I hvert fald hvis man skal tro TV Lorryland, der i går bragte et indlæg om emnet, som skulle lægge op til Street fishing cup i København 2019 og derfor brande ordet street fishing.
Street fishing? Hvad kan det være? Kvinder, der fisker kunder på gaden? Mænd på fisketur på Købmagergade? Børn, der fisker efter plasticfisk ved Storkespringvandet?
Indlægget bestod af interview med to street fishers, der havde det tilfælles, at de ikke selv var klar over, at de var street fishers.
Den ene af dem var en ung kvik knægt, der fiskede i Københavns Havn og stolt fortalte om en meget stor torsk, som han havde fanget i havnen december, og som han og hans familie havde fortæret med begejstring nytårsaften. Var torsken en street fish? Næppe. Torsken havde formentlig aldrig set en gade, men var snarere kommet ind i Københavns Havn fra Øresund, og den unge fyr omtalte selv det, han foretog sig, som havnefiskeri. Havnefiskeri er en udmærket beskæftigelse, hvis man ellers har fisketegn og vælger de områder i de danske havne, hvor det er tilladt at fiske, men det er ikke noget nyt fænomen.
Den anden fyr var lidt ældre. Han havde fisket i mange år og fremviste meget avanceret fiskegrej, og forklarede, at det nok havde kostet over 100.000 kr., men at han havde erhvervet det over nogle år. Heller ikke han var klar over, at han var street fisher, men omtalte sig selv som lystfisker, og billederne af ham viste ham i gang med at fiske et sted, der lignede Christians Havns Vold med træer og buske ned mod noget roligt vand. Det var der ikke meget street over.
Interviewerens spørgsmål blev ikke bragt, men til allersidst – efter et klip – sagde den sidste fyr med en intonation, der lød som et svar på et spørgsmål, at street fishing – og her lykkedes det altså endelig journalisten at få ham til at bruge ordet, var en vigtig del af hans liv.
Bingo! Fisken var fanget! Ord var brugt og dokumenteret, indslaget var slut, og Dansk Sprognævn kan skrive endnu et nyt ord på sin liste.