Page 56 of 87
Statsministerens nytårstale til de danske seere Da Mette Frederiksen blev statsminister vakte det forargelse, at hun ansatte så mange og så dyre kommunikationseksperter. Statsministerens nytårstale den 1. januar er en tradition, og talen transmitteres ud til hele befolkningen. Mette Frederiksens… Læs mere →
Anne Pia Thoregaard er blevet medadministrator i Den Danske Sprogkreds´ Facebookgruppe. Det betyder, at hun skal hjælpe Sprogkredsens formand, Lise Bostrup, med at holde styr på gruppen og dens 681 dejligt engagerede medlemmer. Anne Pia kommer til at være med… Læs mere →
Den 31. december kl. 18.00 holdt Dronning Margrethe nytårstale til det danske folk. Dronningen holdt sin første nytårstale i 1972, og denne tale var altså nummer 49. Talen var meget smuk, og dronningen fremførte den, som om hvert ord kom… Læs mere →
Dronning Margrethe nævnte Færøerne og Grønland i sin nytårstale. Det gør hun hvert år, men altid i en aktuel og relevant kontekst. “På Færøerne og i Grønland” siger hun, selv om mange danskere vil mene, at det hedder “på Færøerne… Læs mere →
H.C. Ørsted er i dag kendt for sin opdagelse af elektromagnetismen. Elektromagnetismen var i Ørsteds egen selvforståelse imidlertid bare et biprodukt, en slags sidegevinst. For Ørsted handlede det primært om at skabe en sammenhængende kemisk terminologi, og som det barn… Læs mere →
På grund af den engelske påvirkning af det danske sprog bliver det mere og mere almindeligt at opdele sammensatte substantiver i flere ord. Forskellen mellem en dansklærer, altså en, der underviser i dansk, og en dansk lærer, dvs. en, der… Læs mere →
Talesprog kan godt være snørklet Prøv at læse denne sætning: Nukâka tror jeg, det er, hun hedder, hende, der dansede med Silas Holst i Vild med dans. Umiddelbart vil mange ryste på hovedet, men jeg tror udmærket, at man kan… Læs mere →
Har du også hørt om det nye pronomen “hen”, og at der er nogle, der bruger “de” og “dem” i ental for at undgå “det kønnede sprog”? Ved du, hvorfor vi både har et “aa” og et “å”? Ved du,… Læs mere →
Sprognævnets bjørnetjenester Man kan definere et pendulord som et ord, der svinger frem og tilbage mellem to betydninger, mellem to forskellige staveformer, to måder at bøje det på eller to måder at udtale det på. Pendulord skaber naturligvis udfordring for… Læs mere →